- Kjærsgaard og den degenererede kunst

Pia K. sætter sig på kulturmillioner

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, skal repræsentere partiet i såvel Statens Kunstråd som Statens Kunstfond

Dansk Folkepartis partileder, Pia Kjærsgaard, skal de næste fire år sidde med i Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds repræsentantskaber. Dermed placerer partilederen sig selv på to sæder i dansk kulturliv, som hvert år uddeler en lille halv milliard kroner i støtte til kunsten i Danmark.

»Nu skal jeg selvfølgelig ind og se, hvor meget man rent faktisk kan påvirke, men jeg har da tænkt mig at sige min mening, og jeg håber da, at det kan være med til at bringe mere fokus på kulturpolitikken – det må kunstnerne da også være interesseret i«, siger Pia Kjærsgaard.

I går langede partilederen voldsomt ud efter kulturpolitikken i et stort interview i Politiken. Hun beskyldte kulturminister Carina Christensen (K) for ikke at turde provokere. Hun langede ud efter en lille kulturelite, som agerer venstrefløjspolitikere, der driver had mod hende selv og Dansk Folkeparti i stedet for at koncentrere sig om at lave kunst. Hun efterlyste politikere, der turde tage støtten fra kunstnere, som hævder, at det er kunst at partere en hest eller hælde afføring på glas. Og hun revsede den ordning, som har givet 275 kunstnere et livslangt legat fra Statens Kunstfond.

Netop de legater skal Pia Kjærsgaard nu selv til at varetage, da det er repræsentantskabet for Statens Kunstfond, der uddeler dem.

»Jo, men det bliver da spændende. Jeg mener fortsat, at man bør støtte unge kunstnere, som er på vej frem, i stedet for dem, som allerede tjener masser af penge. Men nu må vi se – jeg regner jo med, at der er nogen, der bliver indstillet, og så må vi jo vurdere kandidaterne derfra«, siger Pia Kjærsgaard.

Statens Kunstfond og Statens Kunstråd uddeler som nævnt omkring en halv milliard kroner hvert år.

Repræsentantskabernes opgaver består først og fremmest i at udpege repræsentanterne til de udvalg, som rent faktisk sidder og uddeler penge til projekter, drift og personer i dansk kunst og kulturliv.

Men derudover holder repræsentantskaberne øje med både rådet og fondenes regnskaber, ligesom en ny lov betyder, at de to repræsentantskaber hvert år skal arrangere end større konference om kulturlivets vilkår i Danmark.

Og Pia Kjærsgaard sender en klar besked til sine skeptikere – hun er ikke kommet for at tie stille.

»Jeg mener altså det her alvorligt, og alle dem, som måtte have fordomme om, hvad jeg ved om kulturlivet, de kan godt tro om igen. Jeg ved faktisk temmelig meget, og jeg har tænkt mig at levere et stykke seriøst arbejde«, siger hun.

I det danske kulturliv får nyheden om Pia Kjærsgaards indtræden i repræsentantskaberne en blandet modtagelse. Interviewet i Politiken i går har gjort formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Jan Thielke, nervøs for, hvad Kjærsgaard vil bruge sin nye position til.

»Hun siger, at det ikke er kunst, når Bjørn Nørgaard parterer en hest, og når man kommer lort på dåse. Men det var noget, der skete i henholdsvis 1969 og i 1962 – det gør mig lidt bekymret for, om ikke hun repræsenterer noget lidt gammeldags«, siger Jan Thielke.

»Hun langer også ud efter de livslange legater. Men de penge er jo i dag så små, så hvis Pia Kjærsgaard vidste lidt om det her, så ville hun vide, at kunstnere i dag er den gruppe, der lever for færrest penge i hele samfundet, og jeg frygter, at de nu får det endnu værre«, siger han.

»Så hvis det her handler om, at hun bare skal have en ny platform, hvor hun kan slå nogle slag i luften uden at vide, hvad kulturlivet går ud på, så synes jeg ikke, det er ret godt«, siger forfatterformanden.

Hos Danske Billedkunstnere er formanden, Jan Balling, mere positiv. Han siger, at han ikke deler synspunkter med Pia Kjærsgaard i kulturpolitikken, men finder det dog forfriskende, at hun siger, hvad hun mener.

»Hun får da sendt en provokation af sted, som kan skabe noget debat. Og det er jo da helt befriende, at der er en politiker, som prøver at få kulturen på dagsordenen«, siger han»Så er det jo lidt paradoksalt – ja, det er vel nærmest selvironisk – at hun nu skal være med til at administrere livstidslegaterne. Men der er jeg nu enig med hende, de penge kunne bruges bedre, end de bliver brugt nu«, siger han.

I Dansk Skuespillerforbund er formand Katja Holm nervøs for, at Kjærsgaard vil fjerne en del af diversiteten i dansk kultur.

»Jeg er meget bekymret over, at hun skal sidde i de repræsentantskaber. Hun er i den seneste tid blevet en smagsdommer. Hun har gjort kulturlivet i Danmark til en flok venstreorienterede kunstnere, der hader Dansk Folkeparti og ser det som sin opgave at udrydde partiet – men der er altså andre ting her i verden, der er vigtigere end Dansk Folkeparti«, siger hun.

»Og så er jeg bange for, at hun vil ensrette kulturen. Hun virker ikke, som om hun er glad for diversiteten i kunst og kultur, og det ville virkelig være et problem«, siger Katja Holm.


Kilde / Politiken




Kommentar :

Kunst under Nationalsocialismen i Tyskland, i 30'erne


NS-kulturpolitikken krævede realistisk-heroisk kunst og bandlyste bl.a. den ekspressionistiske kunst som "entartet" (degenereret)

Kunstnere og kulturarbejdere blev i begyndelsen af NS-styret stillet over for rivaliserende institutioner og holdninger. Rigets propagandaminister, Joseph Goebbels, konkurrerede med NSDAP´s chefideolog, Alfred Rosenberg, men også føreren for "Deutschen Arbeitsfront" (DAF), Robert Ley, blandede sig. I september 1933 skabte Goebbels et "Reichskulturkammer" inden for sit eget ministerium og med sig selv som præsident. I modsætning til Rosenberg satte Goebbels i et vist omfang pris på moderne kunst, især de to nordtyske ekspressionister, billedhuggeren og forfatteren Ernst Barlach og kunstmaleren Emil Nolde. Man udstillede stadigt moderne kunst i 1933.

Til sidst afgjorde Hitler personligt striden om ekspressionismen. På rigspartidagene i 1933 og 1934 udtalte han sig endnu ikke entydigt i konflikten mellem Rosenberg og Goebbels, men den 11. september 1935 afviste han endegyldigt den moderne kunst. Goebbels ændrede kurs og forfulgte nu ivrigt den moderne kunst, der fra da af blev bandlyst som "entartet" (dekadent).

NS-kulturpolitikken forlangte og støttede "naturlig skønhed" og "renhed", f.eks. i form af realistisk-heroisk kunst, der relaterede til "hjemstavnen og jorden" og "det nordiske menneske". Den slesvig-holstenske hjemstavnskunst, der var udviklet i det 19. århundrede og stort set var upåvirket af modernismen, forblev uantastet: landskabs- og kystmalerier udført med traditionelle teknikker var velkomne. Mange kunstnere tilpassede sig med succes, som Heinrich Eduard Linde-Walther eller Wilhelm Petersen. Kulturarbejdernes tilpasningsmønster udviste en betydelig spændvidde: fra den villige underkastelse, der mange gange ytrede sig i en parathed til at gå nationalsocialisternes ærinde, over de "påkrævede" tilpasningsgreb til en "indre emigration". Imidlertid, som det kan ses af eksemplet Nolde, var ikke alle udstødte samtidigt NS-modstandere.

Kilde / Vimu.info - Det Virtuelle Museum

- Kjærsgaards bræk !

»Jeg er ved at kaste op over Rifbjerg og co.«

Pia Kjærsgaard vil tage støtte fra de velbeslåede kunstnere og give den til nye talenter. Og så vil hun have mere folkelig kunst.

Af Christian Hüttemeier


»Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelt hen under al kritik, at de kan lukrere på,a t vi har sådan en opfindelse«, siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard er ikke tilfreds. Faktisk er hun i den grad utilfreds. Utilfreds med kulturminister Carina Christensen (K). Og utilfreds med landets kulturpolitik, som hun mener, er direkte fraværende.Hun savner provokationer. Og hun savner politikere, der tør tage et opgør med den kulturelite, der sidder på livslange udbetalinger fra Statens Kunstfond, og politikere, som tør stille sig frem og sige, at afføring i glas, udstoppede hundehvalpe og parterede heste – det har ikke noget med kunst at gøre.

»Jeg synes, det er ulækkert. Det er i mine øjne nogle ejendommelige tanker, at man vil stoppe afføring ned i et glas og påstå, det er kunst«.

»Jeg kan heller ikke se – selv om jeg har al mulig respekt for Bjørn Nørgaard – at hans parterede hest har noget med kunst at gøre. For det har det ikke. Punktum. Væk«, siger Pia Kjærsgaard.

Men kunstnerne vil sige, at det er, fordi du ikke forstår deres kunst?

»Det kan godt være, men det er simpelthen for tykt. Det handler om at gøre opmærksom på sig selv, og desværre lykkes det dem alt for tit, fordi der ikke er nogen, der tør sige, at det er noget pjat«

»Og spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det der. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst«

Dermed har Pia Kjærsgaard slået tonen an. Som nævnt mener hun, at regeringens kulturpolitik er fraværende, og det går ikke i et land, hvor værdipolitikken spiller så afgørende en rolle.

Danskerne skal kende deres kultur, så de kan værdsætte danske værdier og have en løbende debat om det at være dansk. Mere spark i løgsuppenMen den debat udebliver, når kulturministeren kun vil administrere og ikke tør provokere.

»Det eneste, vi har hørt til Carina Christensen (K) denne sommer, er, at hun er blevet gift. Og tillykke med det – det er da dejligt«

»Men der må altså godt være lidt mere spark i løgsuppen. Det virker, som om hun er bange for at være kontroversiel – altså, det er da herligt at være kontroversiel. Det ved jeg selv alt om – og derfor tror jeg faktisk også, at jeg kunne være en god kulturminister«, siger Kjærsgaard.

Hvad er det, du savner i dansk kultur?

»Ork Gud, der er mange ting. Tag nu for eksempel mediepolitikken. Hvorfor er det, at når man ser DR, så skal man irriteres over genudsendelse på genudsendelse på genudsendelse. Og hvorfor er det – og her er jeg altså ligeglad med, hvad folk mener – at man har placeret dansktoppen på en kanal, som ingen kan høre«

»Jeg plejer at sige, at dansk kultur handler om tre mennesker, der løber nøgne hen over en scene og siger ’pling’. Hvorfor er der ikke nogen, der tager alvorligt, hvad den almindelige dansker finder interessant? Jeg går ikke ind for, at man skal have en kronhjort ved en skovsø, men man kan godt vedkende sig, at folkelig naturalisme er o.k.«, siger Pia Kjærsgaard.

Hun nævner Nørrebro Teater som et sted, der formår at ’sparke i løgsuppen’. Ifølge Pia Kjærsgaard ramte den tidligere direktør Jonatan Spang plet, da han lavede forestillingen ’2200 Carmen’, der handlede om livet på Nørrebro med bander, jalousi og rivalisering til følge.

»Han vil sikkert ikke bryde sig om, at jeg siger det her, men jeg synes altså, han er genial. Han formår at lave en brandaktuel forestilling, som er provokerende og tankevækkende, men som samtidig er humoristisk og får Hr. og Fru Danmark til at gå i teateret«.

Hvad er det så, der ikke fungerer i dansk kultur?

»Jeg er ved at kaste op over Klaus Rifbjerg og co. Der er alt for meget leflen for den gruppe af elitære kunstnere. Man skal ikke boykotte eksperimenterende kunst – slet ikke – men det har en alt for høj aktie i forhold til al anden kunst. Og man skal altså kunne holde af det folkelige, uden at man bliver nedgjort«

Hvad er der galt med Rifbjerg?

»Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelthen under al kritik, at de kan lukrere på, at vi har sådan en opfindelse«

»Vi burde gøre op med den ordning, så vi i stedet kunne støtte nogle af dem, som er ved at få fodfæste i dansk kulturliv, men som lige mangler det sidste. Jeg fatter ikke, at Carina Christensen ikke tager fat i den sag – det ville for mange i kultureliten være en kæmpe provokation – men jeg er sikker på, at det er en sag, som man nemt kan få opbakning til, for hvorfor skal dem, der i forvejen har, have endnu mere«, siger Pia Kjærsgaard, der også er træt af kulturelitens raseri mod højrefløjen i dansk politik.

»Kunstnere skal altså lade være med at tro, at de både kan være kunstnere og samtidig agere venstrefløjspolitikere. Hold jer nu til kunsten – så skal jeg nok gøre, hvad jeg kan for jer på det politiske område. Alle må selvfølgelig blande sig, men lad være med at gøre det så ensidigt, og lad være med at være modbydelige«

Hvorfor mener du, at kultureliten er blevet venstrefløjsrepræsentanter?

»Jeg tror, det handler om, at socialisterne altid har ’pleaset’ de elitære og det dybt eksperimenterende. Og der føler kunstnerne så, at der må de nok hellere blive hængende, for der får de mest ud af det«

»Det betyder så, at det er umuligt at finde en kunstner, som tør melde ud, at vedkommende er borgerlig, selv om jeg er sikker på, at de findes i hobetal. Men dem, der bekender sig til den borgerlige side, får hug og bliver set ned på, for det er, som om det kun er de venstreorienterede, der bliver accepterede af den politisk-korrekte elite – af folk på parnasset – og det er under al kritik«.

Hvad synes du om selve den kunst, Klaus Rifbjerg laver?

»Jeg har selv læst en del af hans bøger – bl.a. ’Den kroniske uskyld’ – men jeg må da ærligt indrømme, at når det lige præcis handler om ham, så er det svært at abstrahere fra hans had mod mig og Dansk Folkeparti«

»Egentlig ville jeg gerne se objektivt på hans kunst, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at låner jeg en af hans bøger nede på biblioteket, så ryger der penge lige ned i hans lomme – og det er nok ikke det, jeg har allermest lyst til«

Men kunstnerne har vel i ytringsfrihedens navn ret til at have og give udtryk for deres politiske holdning?

»Ja, og det er selvfølgelig sagt med et smil, når jeg nævner det med bibliotekspengene. Men jeg ville ønske, at man kunne sortere hadet fra. Det gør ikke spor, at man har en politisk holdning, men den der hadefulde holdning, som jeg har mærket fra et hobetal af kunstnere, er altså lidt svær at have med at gøre«

»De må selv om, hvorvidt de vil være venstreorienterede, de må selv om, hvorvidt de vil offentliggøre deres politiske standpunkt. Jeg har selv venner i alle politiske partier, og det betyder ikke spor for mig. Men har man først mødt et ildsprudende had, en modbydelighed og en perfiditet, så er det lidt svært at forlige sig med, at de er nogle fantastiske kunstnere«, siger Pia Kjærsgaard om det danske kulturliv og den danske kulturpolitik.


Kilde / Politiken



Kommentar :

Gad vide om Kjærsgaard overhovedet kan læse... og ikke mindst om hun selv forstår hvad ordene "et ildsprudlende had, en modbydelighed og perfiditet" egentligt betyder ?

Hvis hun ikke ved det, så kan hun jo spørge, for der er en del asylsøgere, flygtninge og herboende muslimer, der har lært det !

Og så er der vist ikke tvivl om at Jonatan Spang må græmmes !

- Psykopat med et drys storhedsvanvid !

Mindst tre ministre er i DFs skudlinje

Både sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og kulturminister Carina Christensen (K) har grund til at være nervøse over Pia Kjærsgaards udmeldinger


Det var med vanlig slagkraft, at Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i går på TV 2/News stemplede ind til næste politiske sæson.

Nogle af VK-regeringens ministre har siddet for længe, og andre er aldrig rigtig slået igennem. Derfor må statsministeren sætte sig i respekt, lød budskabet fra Kjærsgaard, der direkte opfordrede Lars Løkke Rasmussen (V) til at gennemføre en ministerrokade.
Mindst tre ministre har grund til at være bekymrede over dén melding fra regeringens magtfulde støtteparti.

Den første er Venstres omstridte integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Egentlig har der været forholdsvist ro på det til tider bistre forhold mellem Rønn og DF, siden regeringen og støttepartiet i kølvandet af Metock-dommen i efteråret blev enige om en række stramninger på udlændingeområdet.

Men efter en gruppe irakere den 15. maj valgte at besætte Brorson-kirken, er DF's irritation over integrations- og kirkeministeren kun steget.

I flere omgange har DF nu krævet Birthe Rønn Hornbech på banen i sagen - først i et brev fra DF's Martin Henriksen, og senest i weekenden, da Pia Kjærsgaard krævede irakerne anholdt og udvist - om ikke andet til lejre, der til lejligheden skulle opføres tæt på Irak. Men Hornbech har forholdt sig tavs.

Først efter Kjærsgaards tv-optræden i går kom ministeren med en karakteristisk skriftlig kommentar, hvori hun erklærer, at hun »går ud fra, at politimyndighederne snarest udsender et antal afviste irakere«.

Dén sendrægtige reaktion er en sikker måde at udløse vrede hos DF-ledelsen på.

En anden minister i DF's skudlinje er den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
Sommeren igennem har medierne kunne berette om en truende epidemi af influenza A. Danmark har bestilt nok vaccine til at vaccinere halvanden million danskere - og de første vacciner vil være klar 1. november.

Norge, Sverige, England og USA har indkøbt vacciner i væsentligt større mængder, men Sundhedsstyrelsen har hele vejen igennem forsikret om, at strategien er den rigtige til at sikre Danmark mod epidemien.

Men sundhedsministeren - der blandt andet har deltaget i cykelløbet Team Rynkeby til Paris - har efter støttepartiets mening været alt for fraværende.

I forrige uge opfordrede sundhedsordfører Liselott Blixt direkte Jakob Axel Nielsen til at »træde i karakter« og simpelthen lægge sit hoved på blokken og forsikre borgerne om, at myndighed-erne gør det rigtige. Men igen var det først, da Pia Kjærsgaard meldte sig på banen og gentog kritikken, at Jakob Axel Nielsen svarede.

Også kulturminister Carina Christensen (K) er på kornet.

Hun har ikke haft nogen særlig grund til at afbryde sommerferien i år - og det er netop hendes generelle fravær fra den offentlige debat, der flere gange har udløst skarp kritik fra Kjærsgaard.
DF-lederen trådte selv ind i Folketingets kulturudvalg efter valget i 2007 med det erklærede mål at få sat fornyet gang i det, hun betegner som »værdikampen«.

Og i maj i år - godt et halvt år efter, at Carina Christensen havde overtaget kulturministerposten - gik Kjærsgaard i frontalangreb på hende.

Her i Information blev kulturministeren betegnet som visionsløs og »for meget embedsmand«.
»Man hører aldrig en markant eller på nogen måde kontroversiel udmelding fra hende,« lød Kjærsgaards karakteristik lige inden en sommerferie, hvor Carina Christensen heller ikke har ladet høre meget fra sig.

Så også hun har grund til at være bekymret.

De tre ministre er nu ikke de eneste, der formentlig har bidt et nervøst mærke i Kjærsgaards udtalelser i går.

Hverken videnskabsminister Helge Sander (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kan i hvert fald føle sig helt trygge, når Kjærsgaard taler om ministre, der har siddet for længe uden at gøre noget væsen af sig.

Dansk Folkeparti indleder i dag sit sommergruppemøde i Vemb i Vestjylland.


Kilde / Information



Kommentar :

Gad vide hvornår Lars Løkke indser at han er sat ud på et sidespor, af et racistisk og enfoldigt mindretal !

Måske skulle han kigge sig om efter nye venner !

- Pia K. bringer mindelser om nazitiden

Socialdemokraternes kulturordfører anklager DF for at ville indføre en sovjetiske eller nazistisk kulturpolitik.


Anklagen kommer, efter Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har efterlyst en ny kulturpolitik. Og ikke mindst et opgør med kunstnere, som tror, at «de både kan være kunstnere og samtidig agere venstrefløjspolitikere«.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, kalder det »kulturpolitisk censur«, når Dansk Folkepartis formand i et interview med Politiken blandt andet fortæller, at hun er »ved at kaste op over Klaus Rifbjerg & Co.«, og at det er på tide, at navngivne kunstnere rives ud af deres opfattelse af netop at være kunstnere.

»Det er kulturpolitisk censur, når Pia Kjærsgaard vil bestemme, hvilken kunst vi skal have. Det er den slags vi så stærkest i Nazityskland og Sovjetunionen. Og det er uhyggeligt og uappetitligt, at vi skal høre det i dag, når Pia Kjærsgaard lægger navngivne kunstnere for had og vil bestemme, hvilken kunst vi skal have«, siger Mogens Jensen.

Pia Kjærsgaards kritiserer i interviewet kulturminister Carina Christensen (K) for at være fraværende i den kulturpolitiske debat. Selv mener Dansk Folkepartis formand, at hun ville være en »god kulturminister«. Pia Kjærsgaard efterlyser blandt andet et opgør med, hvad hun anser for at være den elitære kulturpolitik.


Kilde / Politiken



Kommentar :

Mogens Jensen rammer plet ! Der kan ikke være tvivl om at med Pia Kjærsgaard som Kulturminster, ville kultur og kunst, som vi kender det i dag, være slut. Istedet ville vi få ensrettet "folke-kultur" som kendt fra særligt nazi-Tyskland.

Kultur er jo også andet end kunst, og på det område kæmper hun sin had-kamp mod andre kulturer, både i EU-sammenhæng, men mest uhyggeligt, i Danmark. Fremmede kulturer og deres ret til at fastholde egen-kultur og særkender, ville forsvinde.

Religionsfriheden bliver allerede sat under pres og nu skal kulturen med i kampen for et race-rent Danmark. Gad vide hvornår vi skal igang med bog-afbrændinger... og om Koranen mon ikke bliver den første bog på bålet ?

- Martin Henriksen og Nazi-venner mod Moskeer !

Man må korse sig !

Nu står Martin Henriksen frem med en Facebook-gruppe mod moskeer i Danmark. Dermed er det ikke svært at linke ham til åndsfæller og venner fra DNSB og SIAD, der jo er et sammenrend af rockere, eks. soldater, racister, fascister og naturligvis ekstreme psykopater fra Dansk Folkeparti. SIAD støttes aktivt af Dansk Folkeparti !

Blandt medlemmerne er blandt andet kendte danske nazister som Jesper Daneskjold, Henrik Matthiesen og "Roland Freisler" ( synonym )

http://www.facebook.com/group.php?gid=23847520816#

Her er Martin Henriksen's opråb til vennerne...

Nej til stormoskeer i Danmark

Danmark skal have en stormoske. Det er åbenbart det politisk korrekte synspunkt i disse år. Denne gruppe tillader sig, at indtage det modsatte synspunkt. Nej til en stormoske! Bl.a. integrationsministeren og andre politikere taler om religionsfrihed. Men indebærer religionsfriheden også en ret til at undertrykke andre, og pådutte andre ens religiøse dogmer og love? Det mener vi ikke. Kvindeundertrykkelse, såkaldte ”æres”drab (egentlig et modbydeligt ord, for hvad har ære med sagen at gøre) og hetz mod kristne og jøder, er blot nogle få elementer, som islam fører med sig. Det skal vi ikke finde os i, og vi skal ikke give efter. Derudover har religionsfriheden ikke noget som helst med mursten at gøre. Religionsfriheden betyder alene, at mennesker har ret til at tro på det, de vil, og at de har ret til at udøve deres religion, så længe det ikke ”strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”, som der står i Grundloven. Og det er netop, hvad det gør. En anden overordnede årsag er den værdimæssige side, både set i forhold til religion, kultur og integration. Udgangspunktet for hele denne debat må og skal være, at selvom vi har religionsfrihed i Danmark – og gudskelov for det – så har vi ikke religionslighed. I Grundloven står der: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Borgerne må tro på, hvad de vil, men samfundet hviler på et kristent fundament. Klassisk islam har til opgave at bekæmpe denne kristendom såvel som de demokratiske værdier, som Danmark hviler på. Derfor kan det ikke komme på tale at tillade etableringen af et brohoved i Danmark for den religion, der har udryddelsen af kristendommen som et formål og demokratiet som fjende. Det er at skyde sig selv i foden. Formålet med integration er ikke, at vi skal miste tilliden til os selv og vores egen fælles kultur. Formålet er heller ikke, at etablere flere parallelsamfund og dermed bidrage til mere splittelse i det danske samfund. Vi håber, at alle dansksindene besinder sig i debatten. Vi håber, at de moderate muslimer indser, at vejen frem ikke er en ”dem og os” dagsorden, men et fællesskab, der tager udgangspunkt i danskheden. Intet andet. Lad os håbe, at der i Danmark findes borgere, der aktivt og demokratisk vil gå ind i kampen mod en stormoske. Jeg forbeholder mig retten til at slette indlæg på siden. Jeg står ikke nødvendigvis inde for samtlige udtalelser på siden. Så er det sagt. Besked. Da jeg den næste uges tid tager på ferie, og ikke løbende følger med, har jeg midlertidig lukket ned for debatsiden/væggen. Der har været og er en god debat om emnet. Det er rigtig godt, og det skal naturligvis fortsætte. Debatsiden/væggen vil blive åbnet igen.

Martin Henriksen, MF

- Storhedsvanvid hos DF

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med, at statsministeren fremhæver seks af sine partifæller for at bryde partilinjen på spørgsmålet om homoseksuelles ret til at adoptere.

I magasinet Out & About, der bliver udgivet i forbindelse med homoeventet World Outgames i København, understreger Lars Løkke Rasmussen (V), at det ofte er Venstres folketingsmedlemmer, der har leveret de udslagsgivende stemmer og dermed sikret, at danske ligestillingslove er blevet vedtaget.

Men det er helt uacceptabelt, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Uværdigt og uansvarligt

»Det er i den grad uværdigt og uansvarligt for en statsminister. Han kan ikke have tænkt sig ordentligt om, når han kan rose folk i sit eget parti for at gå imod partiets politik. Det kan jo give andre idéer til at bryde partilinjen en anden gang«, siger han til Ritzau.

Fortsætter det på samme måde, kan regeringen ikke være sikker på Dansk Folkepartis støtte, siger han.

»Det finder vi os ikke i. Hvis det er mere end bare frisk sommerpraleri, så kan det få konsekvenser. Vi vil ikke være dem, der skal sikre regeringens stemmer, og så den ene gang efter den anden se en flok liberale venstrefolk, der gør, som det passer dem. Statsministeren skal ikke spille for meget på det her, for vi vil ikke acceptere, at situationen fortsætter«, siger han.

Kilde / ritzau

Kommentar :

Dansk Folkeparti strammer nu op på kravene til regeringen. Først har man krævet at alle irakkiske flygtninge anholdes og interneres, indtil de kan hjemsendes. Nu stiller man så krav til Venstres folketingsgruppe om troskab på alle DF's mærkesager.

Truslen er klar... Gør som DF siger eller mist regerings-støtten ! Tomme trusler, for hvem vil give sig selv en fyreseddel og det ville være tilfældet for DF, hvis de vælter regeringen.

Dybest set må det anses som udtryk for storhedsvanvid hos Espersen og Kjærsgaard og resten af DF's enfoldige ledelse. De kan simpelthen ikke få nok indflydelse på deres kerne-områder, Homoseksuelle, Kamphunde og Muslimer.

Gad vide om man kunne fremavle en homoseksuel, muslimsk kamphund ?

- Nu skal irakerne hjem

Dansk Folkeparti kræver nu, at regeringen får anholdt de afviste irakiske asylansøgere og sendt dem til særlige asyllejre i Irak, hvor de kan opholde sig, mens deres sager behandles. Forsker tvivler på ideen.

Af Chris Kjær Jessen


Fredag den 31. juli 2009

Politiet skal øjeblikkeligt skride til anholdelser af de afviste irakiske asylansøgere og sende dem til særlige flygtningelejre i Irak.

Dansk Folkeparti har fået nok af irakerne, der på tredje måned har taget ophold i Brorsons Kirke eller er på flugt rundt i landet, og rejser derfor nu et konkret krav over for regeringen. Foruden anholdelserne af de 60-70 irakere i kirken skal regeringen beordre politiet til at gennemføre en effektiv eftersøgning af det ukendte antal flygtede irakere. I lejrene i Irak skal flygtningene deponeres, mens de danske og irakiske myndigheder får ordnet de sidste papirer for den endelig hjemsendelse.

»Det vil være den allerbedste løsning at oprette lejre i Irak eller så tæt på Irak som muligt, hvis man ikke kan komme ind i landet. Den tilstand vi har i Brorsons Kirke kan ikke fortsætte,« siger Pia Kjærsgaard, der gør det klart for regeringen, at der er tale om et krav:

»Det er det. Jeg er ikke i tvivl om, at i det øjeblik Danmark viser, at nu er det alvor og sender dem ud af landet, vil det virke,« fortsætter Pia Kjærsgaard.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har ikke haft lyst til at kommentere kravet fra DF, men ingen af integrationsordførerne i Venstre eller de Konservative jubler over Pia Kjærs­gaards ide.

»Det er en forudsætning for de irakiske myndigheder, at det foregår på ordentlige vilkår. Det vil det ikke være, hvis de skal opholde sig i lejre,« siger Venstres Karsten Lauritzen.

Heller ikke i oppositionen vækker forslaget begejstring.

Henrik Dam Kristensen (S) kalder forslaget for »en mærkelig eskalering af en konflikt, som ikke er der.«

Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i international asylpolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det bliver svært at oprette lejrene, fordi hverken Irak eller landende omkring er forpligtet til indgå sådan en ordning.

»Det vil formentlig kræve en meget stor kompensation, som næppe står mål med formålet,« siger han.


Kilde / Information




Kommentar :

Man mister lysten til at kommenterer på hadet fra Dansk Folkeparti.

Desværre hopper alle igen på lim-pinden, som med tørklæde-sagen fra Hjemmeværnet, og resultatet bliver en forhærdet had og racisme-retorik fra DF og samtidigt at der uden tvivl sættes fart på anholdelser og udvisninger. Uagtet at man så må indsætte Irakkerne i fængsler indtil sagerne er færdig-ekspederet, og udvisningerne kan gennemføres.

Og hvor er Danmark... ?

Hvor er den store fælles stemme der siger nej ? Hvor er de 50 % anstændige danskere som har taget stilling, og som siger nej !. Hvor er de mennesker som støtter regeringen, men som hader at Dansk Folkeparti's støtte til regeringen, gør deres racisme og intolerance, legitim ?

Desværre er den, og de, nok druknet i Weber-grill og billig rødvin fra en grænsekiosk...