- Kjærsgaard og den degenererede kunst

Pia K. sætter sig på kulturmillioner

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, skal repræsentere partiet i såvel Statens Kunstråd som Statens Kunstfond

Dansk Folkepartis partileder, Pia Kjærsgaard, skal de næste fire år sidde med i Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds repræsentantskaber. Dermed placerer partilederen sig selv på to sæder i dansk kulturliv, som hvert år uddeler en lille halv milliard kroner i støtte til kunsten i Danmark.

»Nu skal jeg selvfølgelig ind og se, hvor meget man rent faktisk kan påvirke, men jeg har da tænkt mig at sige min mening, og jeg håber da, at det kan være med til at bringe mere fokus på kulturpolitikken – det må kunstnerne da også være interesseret i«, siger Pia Kjærsgaard.

I går langede partilederen voldsomt ud efter kulturpolitikken i et stort interview i Politiken. Hun beskyldte kulturminister Carina Christensen (K) for ikke at turde provokere. Hun langede ud efter en lille kulturelite, som agerer venstrefløjspolitikere, der driver had mod hende selv og Dansk Folkeparti i stedet for at koncentrere sig om at lave kunst. Hun efterlyste politikere, der turde tage støtten fra kunstnere, som hævder, at det er kunst at partere en hest eller hælde afføring på glas. Og hun revsede den ordning, som har givet 275 kunstnere et livslangt legat fra Statens Kunstfond.

Netop de legater skal Pia Kjærsgaard nu selv til at varetage, da det er repræsentantskabet for Statens Kunstfond, der uddeler dem.

»Jo, men det bliver da spændende. Jeg mener fortsat, at man bør støtte unge kunstnere, som er på vej frem, i stedet for dem, som allerede tjener masser af penge. Men nu må vi se – jeg regner jo med, at der er nogen, der bliver indstillet, og så må vi jo vurdere kandidaterne derfra«, siger Pia Kjærsgaard.

Statens Kunstfond og Statens Kunstråd uddeler som nævnt omkring en halv milliard kroner hvert år.

Repræsentantskabernes opgaver består først og fremmest i at udpege repræsentanterne til de udvalg, som rent faktisk sidder og uddeler penge til projekter, drift og personer i dansk kunst og kulturliv.

Men derudover holder repræsentantskaberne øje med både rådet og fondenes regnskaber, ligesom en ny lov betyder, at de to repræsentantskaber hvert år skal arrangere end større konference om kulturlivets vilkår i Danmark.

Og Pia Kjærsgaard sender en klar besked til sine skeptikere – hun er ikke kommet for at tie stille.

»Jeg mener altså det her alvorligt, og alle dem, som måtte have fordomme om, hvad jeg ved om kulturlivet, de kan godt tro om igen. Jeg ved faktisk temmelig meget, og jeg har tænkt mig at levere et stykke seriøst arbejde«, siger hun.

I det danske kulturliv får nyheden om Pia Kjærsgaards indtræden i repræsentantskaberne en blandet modtagelse. Interviewet i Politiken i går har gjort formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Jan Thielke, nervøs for, hvad Kjærsgaard vil bruge sin nye position til.

»Hun siger, at det ikke er kunst, når Bjørn Nørgaard parterer en hest, og når man kommer lort på dåse. Men det var noget, der skete i henholdsvis 1969 og i 1962 – det gør mig lidt bekymret for, om ikke hun repræsenterer noget lidt gammeldags«, siger Jan Thielke.

»Hun langer også ud efter de livslange legater. Men de penge er jo i dag så små, så hvis Pia Kjærsgaard vidste lidt om det her, så ville hun vide, at kunstnere i dag er den gruppe, der lever for færrest penge i hele samfundet, og jeg frygter, at de nu får det endnu værre«, siger han.

»Så hvis det her handler om, at hun bare skal have en ny platform, hvor hun kan slå nogle slag i luften uden at vide, hvad kulturlivet går ud på, så synes jeg ikke, det er ret godt«, siger forfatterformanden.

Hos Danske Billedkunstnere er formanden, Jan Balling, mere positiv. Han siger, at han ikke deler synspunkter med Pia Kjærsgaard i kulturpolitikken, men finder det dog forfriskende, at hun siger, hvad hun mener.

»Hun får da sendt en provokation af sted, som kan skabe noget debat. Og det er jo da helt befriende, at der er en politiker, som prøver at få kulturen på dagsordenen«, siger han»Så er det jo lidt paradoksalt – ja, det er vel nærmest selvironisk – at hun nu skal være med til at administrere livstidslegaterne. Men der er jeg nu enig med hende, de penge kunne bruges bedre, end de bliver brugt nu«, siger han.

I Dansk Skuespillerforbund er formand Katja Holm nervøs for, at Kjærsgaard vil fjerne en del af diversiteten i dansk kultur.

»Jeg er meget bekymret over, at hun skal sidde i de repræsentantskaber. Hun er i den seneste tid blevet en smagsdommer. Hun har gjort kulturlivet i Danmark til en flok venstreorienterede kunstnere, der hader Dansk Folkeparti og ser det som sin opgave at udrydde partiet – men der er altså andre ting her i verden, der er vigtigere end Dansk Folkeparti«, siger hun.

»Og så er jeg bange for, at hun vil ensrette kulturen. Hun virker ikke, som om hun er glad for diversiteten i kunst og kultur, og det ville virkelig være et problem«, siger Katja Holm.


Kilde / Politiken




Kommentar :

Kunst under Nationalsocialismen i Tyskland, i 30'erne


NS-kulturpolitikken krævede realistisk-heroisk kunst og bandlyste bl.a. den ekspressionistiske kunst som "entartet" (degenereret)

Kunstnere og kulturarbejdere blev i begyndelsen af NS-styret stillet over for rivaliserende institutioner og holdninger. Rigets propagandaminister, Joseph Goebbels, konkurrerede med NSDAP´s chefideolog, Alfred Rosenberg, men også føreren for "Deutschen Arbeitsfront" (DAF), Robert Ley, blandede sig. I september 1933 skabte Goebbels et "Reichskulturkammer" inden for sit eget ministerium og med sig selv som præsident. I modsætning til Rosenberg satte Goebbels i et vist omfang pris på moderne kunst, især de to nordtyske ekspressionister, billedhuggeren og forfatteren Ernst Barlach og kunstmaleren Emil Nolde. Man udstillede stadigt moderne kunst i 1933.

Til sidst afgjorde Hitler personligt striden om ekspressionismen. På rigspartidagene i 1933 og 1934 udtalte han sig endnu ikke entydigt i konflikten mellem Rosenberg og Goebbels, men den 11. september 1935 afviste han endegyldigt den moderne kunst. Goebbels ændrede kurs og forfulgte nu ivrigt den moderne kunst, der fra da af blev bandlyst som "entartet" (dekadent).

NS-kulturpolitikken forlangte og støttede "naturlig skønhed" og "renhed", f.eks. i form af realistisk-heroisk kunst, der relaterede til "hjemstavnen og jorden" og "det nordiske menneske". Den slesvig-holstenske hjemstavnskunst, der var udviklet i det 19. århundrede og stort set var upåvirket af modernismen, forblev uantastet: landskabs- og kystmalerier udført med traditionelle teknikker var velkomne. Mange kunstnere tilpassede sig med succes, som Heinrich Eduard Linde-Walther eller Wilhelm Petersen. Kulturarbejdernes tilpasningsmønster udviste en betydelig spændvidde: fra den villige underkastelse, der mange gange ytrede sig i en parathed til at gå nationalsocialisternes ærinde, over de "påkrævede" tilpasningsgreb til en "indre emigration". Imidlertid, som det kan ses af eksemplet Nolde, var ikke alle udstødte samtidigt NS-modstandere.

Kilde / Vimu.info - Det Virtuelle Museum

- Kjærsgaards bræk !

»Jeg er ved at kaste op over Rifbjerg og co.«

Pia Kjærsgaard vil tage støtte fra de velbeslåede kunstnere og give den til nye talenter. Og så vil hun have mere folkelig kunst.

Af Christian Hüttemeier


»Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelt hen under al kritik, at de kan lukrere på,a t vi har sådan en opfindelse«, siger Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard er ikke tilfreds. Faktisk er hun i den grad utilfreds. Utilfreds med kulturminister Carina Christensen (K). Og utilfreds med landets kulturpolitik, som hun mener, er direkte fraværende.Hun savner provokationer. Og hun savner politikere, der tør tage et opgør med den kulturelite, der sidder på livslange udbetalinger fra Statens Kunstfond, og politikere, som tør stille sig frem og sige, at afføring i glas, udstoppede hundehvalpe og parterede heste – det har ikke noget med kunst at gøre.

»Jeg synes, det er ulækkert. Det er i mine øjne nogle ejendommelige tanker, at man vil stoppe afføring ned i et glas og påstå, det er kunst«.

»Jeg kan heller ikke se – selv om jeg har al mulig respekt for Bjørn Nørgaard – at hans parterede hest har noget med kunst at gøre. For det har det ikke. Punktum. Væk«, siger Pia Kjærsgaard.

Men kunstnerne vil sige, at det er, fordi du ikke forstår deres kunst?

»Det kan godt være, men det er simpelthen for tykt. Det handler om at gøre opmærksom på sig selv, og desværre lykkes det dem alt for tit, fordi der ikke er nogen, der tør sige, at det er noget pjat«

»Og spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det der. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst«

Dermed har Pia Kjærsgaard slået tonen an. Som nævnt mener hun, at regeringens kulturpolitik er fraværende, og det går ikke i et land, hvor værdipolitikken spiller så afgørende en rolle.

Danskerne skal kende deres kultur, så de kan værdsætte danske værdier og have en løbende debat om det at være dansk. Mere spark i løgsuppenMen den debat udebliver, når kulturministeren kun vil administrere og ikke tør provokere.

»Det eneste, vi har hørt til Carina Christensen (K) denne sommer, er, at hun er blevet gift. Og tillykke med det – det er da dejligt«

»Men der må altså godt være lidt mere spark i løgsuppen. Det virker, som om hun er bange for at være kontroversiel – altså, det er da herligt at være kontroversiel. Det ved jeg selv alt om – og derfor tror jeg faktisk også, at jeg kunne være en god kulturminister«, siger Kjærsgaard.

Hvad er det, du savner i dansk kultur?

»Ork Gud, der er mange ting. Tag nu for eksempel mediepolitikken. Hvorfor er det, at når man ser DR, så skal man irriteres over genudsendelse på genudsendelse på genudsendelse. Og hvorfor er det – og her er jeg altså ligeglad med, hvad folk mener – at man har placeret dansktoppen på en kanal, som ingen kan høre«

»Jeg plejer at sige, at dansk kultur handler om tre mennesker, der løber nøgne hen over en scene og siger ’pling’. Hvorfor er der ikke nogen, der tager alvorligt, hvad den almindelige dansker finder interessant? Jeg går ikke ind for, at man skal have en kronhjort ved en skovsø, men man kan godt vedkende sig, at folkelig naturalisme er o.k.«, siger Pia Kjærsgaard.

Hun nævner Nørrebro Teater som et sted, der formår at ’sparke i løgsuppen’. Ifølge Pia Kjærsgaard ramte den tidligere direktør Jonatan Spang plet, da han lavede forestillingen ’2200 Carmen’, der handlede om livet på Nørrebro med bander, jalousi og rivalisering til følge.

»Han vil sikkert ikke bryde sig om, at jeg siger det her, men jeg synes altså, han er genial. Han formår at lave en brandaktuel forestilling, som er provokerende og tankevækkende, men som samtidig er humoristisk og får Hr. og Fru Danmark til at gå i teateret«.

Hvad er det så, der ikke fungerer i dansk kultur?

»Jeg er ved at kaste op over Klaus Rifbjerg og co. Der er alt for meget leflen for den gruppe af elitære kunstnere. Man skal ikke boykotte eksperimenterende kunst – slet ikke – men det har en alt for høj aktie i forhold til al anden kunst. Og man skal altså kunne holde af det folkelige, uden at man bliver nedgjort«

Hvad er der galt med Rifbjerg?

»Jeg er inderligt imod, at velbetalte kunstnere skal leve på Statens Kunstfond. Det er simpelthen under al kritik, at de kan lukrere på, at vi har sådan en opfindelse«

»Vi burde gøre op med den ordning, så vi i stedet kunne støtte nogle af dem, som er ved at få fodfæste i dansk kulturliv, men som lige mangler det sidste. Jeg fatter ikke, at Carina Christensen ikke tager fat i den sag – det ville for mange i kultureliten være en kæmpe provokation – men jeg er sikker på, at det er en sag, som man nemt kan få opbakning til, for hvorfor skal dem, der i forvejen har, have endnu mere«, siger Pia Kjærsgaard, der også er træt af kulturelitens raseri mod højrefløjen i dansk politik.

»Kunstnere skal altså lade være med at tro, at de både kan være kunstnere og samtidig agere venstrefløjspolitikere. Hold jer nu til kunsten – så skal jeg nok gøre, hvad jeg kan for jer på det politiske område. Alle må selvfølgelig blande sig, men lad være med at gøre det så ensidigt, og lad være med at være modbydelige«

Hvorfor mener du, at kultureliten er blevet venstrefløjsrepræsentanter?

»Jeg tror, det handler om, at socialisterne altid har ’pleaset’ de elitære og det dybt eksperimenterende. Og der føler kunstnerne så, at der må de nok hellere blive hængende, for der får de mest ud af det«

»Det betyder så, at det er umuligt at finde en kunstner, som tør melde ud, at vedkommende er borgerlig, selv om jeg er sikker på, at de findes i hobetal. Men dem, der bekender sig til den borgerlige side, får hug og bliver set ned på, for det er, som om det kun er de venstreorienterede, der bliver accepterede af den politisk-korrekte elite – af folk på parnasset – og det er under al kritik«.

Hvad synes du om selve den kunst, Klaus Rifbjerg laver?

»Jeg har selv læst en del af hans bøger – bl.a. ’Den kroniske uskyld’ – men jeg må da ærligt indrømme, at når det lige præcis handler om ham, så er det svært at abstrahere fra hans had mod mig og Dansk Folkeparti«

»Egentlig ville jeg gerne se objektivt på hans kunst, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at låner jeg en af hans bøger nede på biblioteket, så ryger der penge lige ned i hans lomme – og det er nok ikke det, jeg har allermest lyst til«

Men kunstnerne har vel i ytringsfrihedens navn ret til at have og give udtryk for deres politiske holdning?

»Ja, og det er selvfølgelig sagt med et smil, når jeg nævner det med bibliotekspengene. Men jeg ville ønske, at man kunne sortere hadet fra. Det gør ikke spor, at man har en politisk holdning, men den der hadefulde holdning, som jeg har mærket fra et hobetal af kunstnere, er altså lidt svær at have med at gøre«

»De må selv om, hvorvidt de vil være venstreorienterede, de må selv om, hvorvidt de vil offentliggøre deres politiske standpunkt. Jeg har selv venner i alle politiske partier, og det betyder ikke spor for mig. Men har man først mødt et ildsprudende had, en modbydelighed og en perfiditet, så er det lidt svært at forlige sig med, at de er nogle fantastiske kunstnere«, siger Pia Kjærsgaard om det danske kulturliv og den danske kulturpolitik.


Kilde / Politiken



Kommentar :

Gad vide om Kjærsgaard overhovedet kan læse... og ikke mindst om hun selv forstår hvad ordene "et ildsprudlende had, en modbydelighed og perfiditet" egentligt betyder ?

Hvis hun ikke ved det, så kan hun jo spørge, for der er en del asylsøgere, flygtninge og herboende muslimer, der har lært det !

Og så er der vist ikke tvivl om at Jonatan Spang må græmmes !

- Psykopat med et drys storhedsvanvid !

Mindst tre ministre er i DFs skudlinje

Både sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og kulturminister Carina Christensen (K) har grund til at være nervøse over Pia Kjærsgaards udmeldinger


Det var med vanlig slagkraft, at Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard i går på TV 2/News stemplede ind til næste politiske sæson.

Nogle af VK-regeringens ministre har siddet for længe, og andre er aldrig rigtig slået igennem. Derfor må statsministeren sætte sig i respekt, lød budskabet fra Kjærsgaard, der direkte opfordrede Lars Løkke Rasmussen (V) til at gennemføre en ministerrokade.
Mindst tre ministre har grund til at være bekymrede over dén melding fra regeringens magtfulde støtteparti.

Den første er Venstres omstridte integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Egentlig har der været forholdsvist ro på det til tider bistre forhold mellem Rønn og DF, siden regeringen og støttepartiet i kølvandet af Metock-dommen i efteråret blev enige om en række stramninger på udlændingeområdet.

Men efter en gruppe irakere den 15. maj valgte at besætte Brorson-kirken, er DF's irritation over integrations- og kirkeministeren kun steget.

I flere omgange har DF nu krævet Birthe Rønn Hornbech på banen i sagen - først i et brev fra DF's Martin Henriksen, og senest i weekenden, da Pia Kjærsgaard krævede irakerne anholdt og udvist - om ikke andet til lejre, der til lejligheden skulle opføres tæt på Irak. Men Hornbech har forholdt sig tavs.

Først efter Kjærsgaards tv-optræden i går kom ministeren med en karakteristisk skriftlig kommentar, hvori hun erklærer, at hun »går ud fra, at politimyndighederne snarest udsender et antal afviste irakere«.

Dén sendrægtige reaktion er en sikker måde at udløse vrede hos DF-ledelsen på.

En anden minister i DF's skudlinje er den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
Sommeren igennem har medierne kunne berette om en truende epidemi af influenza A. Danmark har bestilt nok vaccine til at vaccinere halvanden million danskere - og de første vacciner vil være klar 1. november.

Norge, Sverige, England og USA har indkøbt vacciner i væsentligt større mængder, men Sundhedsstyrelsen har hele vejen igennem forsikret om, at strategien er den rigtige til at sikre Danmark mod epidemien.

Men sundhedsministeren - der blandt andet har deltaget i cykelløbet Team Rynkeby til Paris - har efter støttepartiets mening været alt for fraværende.

I forrige uge opfordrede sundhedsordfører Liselott Blixt direkte Jakob Axel Nielsen til at »træde i karakter« og simpelthen lægge sit hoved på blokken og forsikre borgerne om, at myndighed-erne gør det rigtige. Men igen var det først, da Pia Kjærsgaard meldte sig på banen og gentog kritikken, at Jakob Axel Nielsen svarede.

Også kulturminister Carina Christensen (K) er på kornet.

Hun har ikke haft nogen særlig grund til at afbryde sommerferien i år - og det er netop hendes generelle fravær fra den offentlige debat, der flere gange har udløst skarp kritik fra Kjærsgaard.
DF-lederen trådte selv ind i Folketingets kulturudvalg efter valget i 2007 med det erklærede mål at få sat fornyet gang i det, hun betegner som »værdikampen«.

Og i maj i år - godt et halvt år efter, at Carina Christensen havde overtaget kulturministerposten - gik Kjærsgaard i frontalangreb på hende.

Her i Information blev kulturministeren betegnet som visionsløs og »for meget embedsmand«.
»Man hører aldrig en markant eller på nogen måde kontroversiel udmelding fra hende,« lød Kjærsgaards karakteristik lige inden en sommerferie, hvor Carina Christensen heller ikke har ladet høre meget fra sig.

Så også hun har grund til at være bekymret.

De tre ministre er nu ikke de eneste, der formentlig har bidt et nervøst mærke i Kjærsgaards udtalelser i går.

Hverken videnskabsminister Helge Sander (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kan i hvert fald føle sig helt trygge, når Kjærsgaard taler om ministre, der har siddet for længe uden at gøre noget væsen af sig.

Dansk Folkeparti indleder i dag sit sommergruppemøde i Vemb i Vestjylland.


Kilde / Information



Kommentar :

Gad vide hvornår Lars Løkke indser at han er sat ud på et sidespor, af et racistisk og enfoldigt mindretal !

Måske skulle han kigge sig om efter nye venner !

- Pia K. bringer mindelser om nazitiden

Socialdemokraternes kulturordfører anklager DF for at ville indføre en sovjetiske eller nazistisk kulturpolitik.


Anklagen kommer, efter Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har efterlyst en ny kulturpolitik. Og ikke mindst et opgør med kunstnere, som tror, at «de både kan være kunstnere og samtidig agere venstrefløjspolitikere«.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, kalder det »kulturpolitisk censur«, når Dansk Folkepartis formand i et interview med Politiken blandt andet fortæller, at hun er »ved at kaste op over Klaus Rifbjerg & Co.«, og at det er på tide, at navngivne kunstnere rives ud af deres opfattelse af netop at være kunstnere.

»Det er kulturpolitisk censur, når Pia Kjærsgaard vil bestemme, hvilken kunst vi skal have. Det er den slags vi så stærkest i Nazityskland og Sovjetunionen. Og det er uhyggeligt og uappetitligt, at vi skal høre det i dag, når Pia Kjærsgaard lægger navngivne kunstnere for had og vil bestemme, hvilken kunst vi skal have«, siger Mogens Jensen.

Pia Kjærsgaards kritiserer i interviewet kulturminister Carina Christensen (K) for at være fraværende i den kulturpolitiske debat. Selv mener Dansk Folkepartis formand, at hun ville være en »god kulturminister«. Pia Kjærsgaard efterlyser blandt andet et opgør med, hvad hun anser for at være den elitære kulturpolitik.


Kilde / Politiken



Kommentar :

Mogens Jensen rammer plet ! Der kan ikke være tvivl om at med Pia Kjærsgaard som Kulturminster, ville kultur og kunst, som vi kender det i dag, være slut. Istedet ville vi få ensrettet "folke-kultur" som kendt fra særligt nazi-Tyskland.

Kultur er jo også andet end kunst, og på det område kæmper hun sin had-kamp mod andre kulturer, både i EU-sammenhæng, men mest uhyggeligt, i Danmark. Fremmede kulturer og deres ret til at fastholde egen-kultur og særkender, ville forsvinde.

Religionsfriheden bliver allerede sat under pres og nu skal kulturen med i kampen for et race-rent Danmark. Gad vide hvornår vi skal igang med bog-afbrændinger... og om Koranen mon ikke bliver den første bog på bålet ?

- Martin Henriksen og Nazi-venner mod Moskeer !

Man må korse sig !

Nu står Martin Henriksen frem med en Facebook-gruppe mod moskeer i Danmark. Dermed er det ikke svært at linke ham til åndsfæller og venner fra DNSB og SIAD, der jo er et sammenrend af rockere, eks. soldater, racister, fascister og naturligvis ekstreme psykopater fra Dansk Folkeparti. SIAD støttes aktivt af Dansk Folkeparti !

Blandt medlemmerne er blandt andet kendte danske nazister som Jesper Daneskjold, Henrik Matthiesen og "Roland Freisler" ( synonym )

http://www.facebook.com/group.php?gid=23847520816#

Her er Martin Henriksen's opråb til vennerne...

Nej til stormoskeer i Danmark

Danmark skal have en stormoske. Det er åbenbart det politisk korrekte synspunkt i disse år. Denne gruppe tillader sig, at indtage det modsatte synspunkt. Nej til en stormoske! Bl.a. integrationsministeren og andre politikere taler om religionsfrihed. Men indebærer religionsfriheden også en ret til at undertrykke andre, og pådutte andre ens religiøse dogmer og love? Det mener vi ikke. Kvindeundertrykkelse, såkaldte ”æres”drab (egentlig et modbydeligt ord, for hvad har ære med sagen at gøre) og hetz mod kristne og jøder, er blot nogle få elementer, som islam fører med sig. Det skal vi ikke finde os i, og vi skal ikke give efter. Derudover har religionsfriheden ikke noget som helst med mursten at gøre. Religionsfriheden betyder alene, at mennesker har ret til at tro på det, de vil, og at de har ret til at udøve deres religion, så længe det ikke ”strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”, som der står i Grundloven. Og det er netop, hvad det gør. En anden overordnede årsag er den værdimæssige side, både set i forhold til religion, kultur og integration. Udgangspunktet for hele denne debat må og skal være, at selvom vi har religionsfrihed i Danmark – og gudskelov for det – så har vi ikke religionslighed. I Grundloven står der: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Borgerne må tro på, hvad de vil, men samfundet hviler på et kristent fundament. Klassisk islam har til opgave at bekæmpe denne kristendom såvel som de demokratiske værdier, som Danmark hviler på. Derfor kan det ikke komme på tale at tillade etableringen af et brohoved i Danmark for den religion, der har udryddelsen af kristendommen som et formål og demokratiet som fjende. Det er at skyde sig selv i foden. Formålet med integration er ikke, at vi skal miste tilliden til os selv og vores egen fælles kultur. Formålet er heller ikke, at etablere flere parallelsamfund og dermed bidrage til mere splittelse i det danske samfund. Vi håber, at alle dansksindene besinder sig i debatten. Vi håber, at de moderate muslimer indser, at vejen frem ikke er en ”dem og os” dagsorden, men et fællesskab, der tager udgangspunkt i danskheden. Intet andet. Lad os håbe, at der i Danmark findes borgere, der aktivt og demokratisk vil gå ind i kampen mod en stormoske. Jeg forbeholder mig retten til at slette indlæg på siden. Jeg står ikke nødvendigvis inde for samtlige udtalelser på siden. Så er det sagt. Besked. Da jeg den næste uges tid tager på ferie, og ikke løbende følger med, har jeg midlertidig lukket ned for debatsiden/væggen. Der har været og er en god debat om emnet. Det er rigtig godt, og det skal naturligvis fortsætte. Debatsiden/væggen vil blive åbnet igen.

Martin Henriksen, MF

- Storhedsvanvid hos DF

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med, at statsministeren fremhæver seks af sine partifæller for at bryde partilinjen på spørgsmålet om homoseksuelles ret til at adoptere.

I magasinet Out & About, der bliver udgivet i forbindelse med homoeventet World Outgames i København, understreger Lars Løkke Rasmussen (V), at det ofte er Venstres folketingsmedlemmer, der har leveret de udslagsgivende stemmer og dermed sikret, at danske ligestillingslove er blevet vedtaget.

Men det er helt uacceptabelt, mener Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Uværdigt og uansvarligt

»Det er i den grad uværdigt og uansvarligt for en statsminister. Han kan ikke have tænkt sig ordentligt om, når han kan rose folk i sit eget parti for at gå imod partiets politik. Det kan jo give andre idéer til at bryde partilinjen en anden gang«, siger han til Ritzau.

Fortsætter det på samme måde, kan regeringen ikke være sikker på Dansk Folkepartis støtte, siger han.

»Det finder vi os ikke i. Hvis det er mere end bare frisk sommerpraleri, så kan det få konsekvenser. Vi vil ikke være dem, der skal sikre regeringens stemmer, og så den ene gang efter den anden se en flok liberale venstrefolk, der gør, som det passer dem. Statsministeren skal ikke spille for meget på det her, for vi vil ikke acceptere, at situationen fortsætter«, siger han.

Kilde / ritzau

Kommentar :

Dansk Folkeparti strammer nu op på kravene til regeringen. Først har man krævet at alle irakkiske flygtninge anholdes og interneres, indtil de kan hjemsendes. Nu stiller man så krav til Venstres folketingsgruppe om troskab på alle DF's mærkesager.

Truslen er klar... Gør som DF siger eller mist regerings-støtten ! Tomme trusler, for hvem vil give sig selv en fyreseddel og det ville være tilfældet for DF, hvis de vælter regeringen.

Dybest set må det anses som udtryk for storhedsvanvid hos Espersen og Kjærsgaard og resten af DF's enfoldige ledelse. De kan simpelthen ikke få nok indflydelse på deres kerne-områder, Homoseksuelle, Kamphunde og Muslimer.

Gad vide om man kunne fremavle en homoseksuel, muslimsk kamphund ?

- Nu skal irakerne hjem

Dansk Folkeparti kræver nu, at regeringen får anholdt de afviste irakiske asylansøgere og sendt dem til særlige asyllejre i Irak, hvor de kan opholde sig, mens deres sager behandles. Forsker tvivler på ideen.

Af Chris Kjær Jessen


Fredag den 31. juli 2009

Politiet skal øjeblikkeligt skride til anholdelser af de afviste irakiske asylansøgere og sende dem til særlige flygtningelejre i Irak.

Dansk Folkeparti har fået nok af irakerne, der på tredje måned har taget ophold i Brorsons Kirke eller er på flugt rundt i landet, og rejser derfor nu et konkret krav over for regeringen. Foruden anholdelserne af de 60-70 irakere i kirken skal regeringen beordre politiet til at gennemføre en effektiv eftersøgning af det ukendte antal flygtede irakere. I lejrene i Irak skal flygtningene deponeres, mens de danske og irakiske myndigheder får ordnet de sidste papirer for den endelig hjemsendelse.

»Det vil være den allerbedste løsning at oprette lejre i Irak eller så tæt på Irak som muligt, hvis man ikke kan komme ind i landet. Den tilstand vi har i Brorsons Kirke kan ikke fortsætte,« siger Pia Kjærsgaard, der gør det klart for regeringen, at der er tale om et krav:

»Det er det. Jeg er ikke i tvivl om, at i det øjeblik Danmark viser, at nu er det alvor og sender dem ud af landet, vil det virke,« fortsætter Pia Kjærsgaard.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har ikke haft lyst til at kommentere kravet fra DF, men ingen af integrationsordførerne i Venstre eller de Konservative jubler over Pia Kjærs­gaards ide.

»Det er en forudsætning for de irakiske myndigheder, at det foregår på ordentlige vilkår. Det vil det ikke være, hvis de skal opholde sig i lejre,« siger Venstres Karsten Lauritzen.

Heller ikke i oppositionen vækker forslaget begejstring.

Henrik Dam Kristensen (S) kalder forslaget for »en mærkelig eskalering af en konflikt, som ikke er der.«

Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i international asylpolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at det bliver svært at oprette lejrene, fordi hverken Irak eller landende omkring er forpligtet til indgå sådan en ordning.

»Det vil formentlig kræve en meget stor kompensation, som næppe står mål med formålet,« siger han.


Kilde / Information




Kommentar :

Man mister lysten til at kommenterer på hadet fra Dansk Folkeparti.

Desværre hopper alle igen på lim-pinden, som med tørklæde-sagen fra Hjemmeværnet, og resultatet bliver en forhærdet had og racisme-retorik fra DF og samtidigt at der uden tvivl sættes fart på anholdelser og udvisninger. Uagtet at man så må indsætte Irakkerne i fængsler indtil sagerne er færdig-ekspederet, og udvisningerne kan gennemføres.

Og hvor er Danmark... ?

Hvor er den store fælles stemme der siger nej ? Hvor er de 50 % anstændige danskere som har taget stilling, og som siger nej !. Hvor er de mennesker som støtter regeringen, men som hader at Dansk Folkeparti's støtte til regeringen, gør deres racisme og intolerance, legitim ?

Desværre er den, og de, nok druknet i Weber-grill og billig rødvin fra en grænsekiosk...

- Kronik af Karen M. Larsen - De homoseksuelles kedelige skæbne

De homoseksuelles kedelige skæbne

31. Juli 2009

Skrevet af: Karen M. Larsen


Ordet 'abjekt' lyder umiddelbart meget kedeligt - men det er et centralt begreb, hvis man vil forstå, hvorfor samfund, kulturer, religioner mfl. udstøder visse sociale grupper.

Abjekter er de mennesker, der f.eks. betegnes som urene, syndige, fremmede, unaturlige eller unormale. Fidusen er, at hvis der er nogen, som man kan betegne som urene, syndige, fremmede, unaturlige eller unormale, ja så er der også nogle, som man så kan betegne som rene, dydige, indfødte, naturlige eller normale. Man ved jo kun, at man er inden for i varmen, hvis der er nogen, der er uden for i kulden.

Abjekterne repræsenterer det, som en kultur, en gruppe, et folk etc. frygter. De bliver til repræsentanter for det, som er mørkt, kaotisk og farligt, og de ses som en trussel mod den gruppe, som har givet dem abjektrollen. Men hadet, udstødelsen og volden, der kan rettes mod abjekterne, skal altså ikke få os til at lukke øjnene for, at abjekterne har en vigtig rolle som dem, der er med til at klargøre, hvem der er inden for, og hvem der er udenfor.

Homoseksuelle har den kedelige skæbne, at vi på sin vis er klassiske abjekter, der kan ses som såvel urene, syndige, fremmede (for kulturen), unaturlige og unormale. Det er også derfor, at det har været og forsat er en kamp op ad bakke at bekæmpe homofobi og diskrimination rettet mod homoseksuelle, for hvis homoseksualitet ikke længere må defineres som f.eks. unaturligt eller unormalt, ja hvordan skal den heteroseksuelle majoritet så kunne føle sig sikre på, at de er naturlige og normale?

Modstanden mod en fuld og helhjertet accept af homoseksuelle og en reel ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle har altså sine rødder i vores samfunds, kulturs og religions traditionelle behov for at udgrænse homoseksuelle, så de heteroseksuelle kan føle sig sikre på, at de er inden for i varmen. Især i borgerlige kredse kan man mærke en vis modstand mod helt at ophøre med at gøre homoseksuelle til abjekter, fordi man øjensynligt føler en angst for, hvad der vil ske med normalitetsbegrebet, hvis homoseksualitet bliver normalt. Her synes man hovedsageligt at interesse sig for diskrimination eller vold mod homoseksuelle, når denne kan forbindes med en anden gruppe, som også har fået tildelt en abjektrolle i det danske samfund, nemlig muslimerne.

Det er nok også derfor, at DF og co. indtil videre har været tavse som graven i forbindelse med etniske danskeres homofobiske vold under World Outgames.

Karen M. Larsen, Væggerløse



Kilde / Information




Kommentar :

Tavsheden larmer, men undrer ikke !

- Jesper Langballe ønsker mere sperm-kontrol !

DF vil ændre lov om inseminering


27. juli 2009, Af: Mads Schmidt Hansen/ Åse Andersson

Udenlandske kvinder valfarter til Århus for at blive kunstigt befrugtet, men det vil Dansk Folkeparti nu sætte en stopper for.

Privathospitaler og fertilitetsklinikker i Århus oplever en markant stigning i antallet af enlige udenlandske kvinder, der rejser til Danmark for at blive insemineret.

Det er især kvinder fra Norge, Tyskland og England der benytter sig af, at Danmark tillader enlige og homoseksuelle at blive kunstigt befrugtet. Fertilitetsklinikkerne Ciconia og Maigaard har oplevet en stigning på 25 procent, siden loven blev vedtaget i 2007.

Men et af de partier, der stemte imod lovgivningen i sin tid, Dansk Folkeparti, vil nu se på, om loven kan laves om, så den kun gælder kvinder bosiddende i Danmark.

- Danmark skal ikke være en inseminationscentral for hele Europa, hvor kvinder tror, at der er sperm i litervis, siger Jesper Langballe.


Kilde / TV2 Østjylland





Kommentar :

Det lugter lidt af misundelse fra en gammel mand !

Men når man kender hans tanker og sind, så kunne man nemt få den tanke at han simpelthen frygter at den danske "lyshårede og blåøjede" sperm, kunne ende med fertilitet hos ikke-europæiske kvinder. Og allerværst, i hans simple hjerne, muslimske kvinder !

Næste trin må så naturligvis, og helt logisk, være at forbyde danske mænd at have sex, udenfor den danske grænse !

Man kan kun smile og et er sikkert ! Langballe får nok ikke lov til at indføre sperm-kontrol ved grænsen. Og han får nok også svært ved at styre danske mænds kønsdrift !

- Kronik af Forfatter Stig Dalager, om politisk mobning af muslimer

Politisk mobning af fremmede

Politikerne har travlt med at give medierne skylden for befolkningens stigende frygt for, at bandekrigen skal udvikle sig til deciderede raceuroligheder. Men frygten skyldes ikke medierne, men er en konsekvens af det syv-årige regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti og en fortsat politisk mobning og stempling af den muslimske minoritet

'Islam går som en pest gennem Europa,' sagde Mogens Camre i en tv-debat. Claus Hjort Frederiksen afviste dengang på Venstres vegne, at udtalelser som denne ville skade integrationen. Regeringen har siden 2001 brugt mange kræfter på at benægte sammenhæng mellem negativ retorik og hate speeches og social og etnisk utilpassethed. En større del af befolkningen er ifølge Politiken bekymret for, at den såkaldte bandekrig, der jævnligt tæller drabsofre, udvikler sig til deciderede raceuroligheder (eller omskrevet til nutidsdansk etniske uroligheder). Både politi, kommunikationseksperter og politikere har travlt med at afvise scenariet og er tilbøjelige til at pege på medierne som ansvarlige for den øgede frygt i befolkningen. Man henviser herunder til rockernes såkaldte talsmand, Jønkes, hyppige optræden i medierne bl.a. med udbredelsen af det såkaldte sjakal-manifest, der lufter en række primitive fordomme om indvandrerungdommen ikke mindst på Nørrebro. I Hells Angels sjakalmanifest beskrives indvandrerunge generelt som arabere, der terroriserer børn og unge, angriber ældre i flok og optræder aggressivt.

Meget betegnende er Jønkes optræden i medierne med disse fordomme især populær i Dansk Folkepartis vælgersegment, hvad der ikke får politikere som eksempelvis Det Konservative Folkepartis integrationsordfører Kim Bencke til at standse op og overveje den høje pris, hans parti og regeringspartiet Venstre har betalt, og åbenbart fortsat er parat til at betale, for det tætte samarbejde med netop Dansk Folkeparti. Venstres udenrigspolitiske ordfører Søren Pind er tværtimod på sin blog i Berlingske Tidende tilbøjelig til erklære sig enig i Hells Angels og Jønkes statements og henviser bl.a. til den brug, som politiet i Los Angeles angiveligt gjorde af den amerikanske gren af Hell Angels i dets bekæmpelse af 'hippier' i slutningen af 60'erne. »Alt i alt må jeg sige, at beskrivelsen ikke er meget af vejen,« erklærer Søren Pind.


Glemte mellemregninger

Søren Pind »gider ikke forholde sig til mellemregninger« og roser Hell Angels manifest for at være skrevet af »folk, der ved, hvad der rammer«. Når en udenrigspolitisk ordfører fra regeringspartiet Venstre stiller sig på samme tankemæssige platform som Hells Angels og leger med tanken om at bruge Hells Angels i bekæmpelsen af unge indvandrere, så er det i sig selv et udtryk for det skred hen imod fremmedfjendtlighed i regeringspartiet Venstre, der har fundet sted siden 2001. Og når programredaktører på familieorienterede programmer finder det betimeligt og som en del af den almindelige underholdning at invitere Jønke i studiet for at delagtiggøre en større del af den danske befolkning i HA´s stærkt fremmedfjendtlige synspunkter, så er sådanne afgørelser i sig selv udtryk for den erodering i den politiske opinion hen imod fremmedfjendtlige holdninger, som et over syvårigt regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti har fremkaldt. Linien fra at lukke et parti ind i den politiske varme, hvis leder åbent erklæret opfatter titusinder af muslimske indvandrere som stående på et lavere civilisationsstadium og til Jønkes optræden en del år senere i et familieprogram med lignende synspunkter, skal man som kyklopen Polyfemos i historien om Odysseus være blindet for ikke at kunne se.


Forskelsbehandling

Tilbage i 2005 var vi tolv forfattere, der her i avisen advarede imod det stærkt fordomsfulde sprogbrug, som ikke mindst med Dansk Folkepartis entré på den politiske scene ved regeringens højre side var blevet indvandrere og især den muslimske minoritet til del. Sprogbrugen var et symptom på en forholdsvis udbredt forskelsbehandling af såkaldte etniske danskere og nydanskere på arbejdsmarkedet og i social-skole-og uddannelsessystemet, men også i den mindre gennemsigtige sfære for social accept. Men sprogbrugen er i sig selv et dynamisk felt, for så vidt som ord har det med at skabe det, som de udsiger. Hvis man tilstrækkeligt mange gange fortæller et bestemt udsnit af en befolkningsgruppe, som de unge med indvandrerbaggrund på Nørrebro og Vesterbro og lignende bydele, at de befinder sig på et lavere menneskeligt niveau end resten af befolkningen, at de m.a.o er dummere end de fleste og deres holdninger er uacceptable, alene fordi de på den ene eller anden måde tilhører en anden 'kultur' end den danske, så kan man ikke fortænke dem i at opleve sig som ekskluderede, som 'udskud' og udvikle et modsætningsforhold til det danske samfund, herunder danske politikere og myndigheder.


Konsekvenser afvises

Allerede i 2005 var problemet åbenlyst, og det var i horisonten til at få øje på, hvilke konsekvenser en fortsat politisk mobning og stempling af den muslimske minoritet i almindelighed og indvandrerungdommen på Nørrebro, Vesterbro og lignende områder i særdeleshed kunne få. Dengang afviste Claus Hjort Frederiksen på Venstres og regeringens vegne og Pia Kjærsgård på Dansk Folkepartis vegne i en tv-diskussion med forfatteren Kirsten Thorup og undertegnede, at udtalelser som Mogens Camres -»Islam går som en pest gennem Europa« - ville skade integrationsbestræbelserne, og at den fortløbende negative omtale af den muslimske minoritet havde nogen nævneværdig betydning for den etniske atmosfære i det danske samfund. Den indlysende sammenhæng imellem negativ retorik og hate speech og social og etnisk utilpassethed blandt grupper af indvandrerunge er der gennem årene brugt meget politisk energi på et benægte. Når politikere i en slags desperation nu peger på medierne, som de ansvarlige for den øgede frygt i befolkningen, så er det kun en bekvem måde at undvige den kendsgerning på, at medierne et langt stykke hen ad vejen afspejler den politiske atmosfære i landet. I en politisk atmosfære, hvor en fast etableret samarbejdspartner med regeringen jævnligt udtrykker mistillid til islam og den muslimske minoritet i Danmark, vil medierne naturligvis være åbne for en lignende mistillid. Den politiske mistillid har været med til at skabe modsætninger og spændinger i forhold til majoritetskulturen i Danmark og ghettostemninger blandt en mindre del af indvandrerungdommen. Som det er er kendt fra England og USA har man med baggrund i en klar fornemmelse af at være uønsket skabt egne gruppetilhørsforhold i en slags mini-parallelsamfund med særprægede regler og æreskodekser. Ansvaret for overskridende social, eller decideret kriminel, adfærd, ligger naturligvis hos den enkelte indvandrerunge, der må svare for sig selv i forhold til straffeloven, men det danske politiske establishment har et stort ansvar for de etnisk betonede spændinger og parallelsamfund, der er opstået gennem det seneste årti. I Danmark er man først lige begyndt at ane konturerne af dette ansvar og at tage det på sig. Der er brug for helt andre signaler i retning af dialog og et inkluderende værdisæt, hvis det danske samfund på længere sigt vil undgå konflikter med etniske over- og undertoner som dem, vi er vidne til for øjeblikket. Den amerikanske præsident Obama har allerede anvist vejen, ad hvilken danske politikere kunne gå. Et ord som ligeværdighed hører med til at betræde denne vej og det at indgyde de marginaliserede indvandrerunge en tro på, at de har en betydning for et nyt og etnisk flerstrenget Danmark. En markant positiv ændring i den politiske retorik kan naturligvis ikke stå alene, en gennemgribende social og politimæssig indsats er også afgørende, men den er med til at skabe en horisont for en helt nødvendig ændring i forholdet imellem det danske samfund og de marginaliserede indvandrerunge.



Kilde / Information



Stig Dalager er forfatter

Kronikken er skrevet som sidste artikel i bogen 'Ansøgning om at være menneske -artikler og essays i opposition 2001-2009', som udsendes til efteråret.

- In your Face, Skaarup !

Nye EU-regler kan give Danmark flere flygtninge


EU behandler i øjeblikket et forslag om at lempe presset på lande, der modtager mange flygtninge og asylansøgere. Det vil øge presset på Danmark, som ifølge de radikale naturligvis må vise EU-solidaritet. DF afviser og kalder forslaget 'undergravende'

Italien, Grækenland, Spanien, Malta og de andre Middelhavslande modtager mange flygtninge fra Afrika. EU vil have resten af EU til at tage ansvar for flygtningestrømmen.

Danmark kan i fremtiden blive frataget muligheden for øjeblikkeligt at kunne sende asylansøgere tilbage til det EU-land, de først rejste ind i.

I øjeblikket vurderer EU's integrationsministre nemlig et forslag fra Kommissionen, der skal lette presset på lande, der modtager et stort antal flygtninge. Forslaget vil give de hårdest belastede lande mulighed for en time-out, som kan betyde, at Danmark fremover ikke vil kunne sende flygtninge tilbage til eksempelvis Malta, Grækenland eller Spanien i samme hast, som det sker i dag.

Det er endnu ikke fastlagt, hvor mange flygtninge der skal være tale om, før et land kan få en midlertidig dispensation fra pligten til at modtage de flygtninge, som er rejst videre til andre EU-lande.

Ifølge forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Gammeltoft-Hansen vil der være tale om en konkret afvejning i forhold til det enkelte land og dets ressourcer. Men har et land først fået EU-kommisionens accept af at være for belastet, må andre lande altså vente i en periode, før de eventuelt sender flygtninge tilbage dertil.

»Hvis forslaget vedtages, bliver der tale om en slags nødbremse for lande, der er meget pressede. De kan så få en form for time out på eksempelvis et halvt år,« >siger han.
DF: Så må vi ud

I perioden 1997-2007 sendte Danmark 11.114 asylansøgere tilbage til et andet EU-land, mens vi selv tog imod 3.943.

Danmark har med vores EU-forbehold på asyl og indvandringsområdet fået en parallelaftale til den såkaldte Dublin-forordning. Den sikrer, at vi som andre EU-lande kan sende asylansøgere tilbage til deres første indrejseland.

Hvis reglerne ændres i Dublin-aftalen, bliver Danmark nødt til enten at rette ind efter det eller træde ud af samarbejdet, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han opridser endvidere konsekvenserne af vores forbehold:

»Det betyder, at Danmark ikke har stemmeret eller formel indflydelse i behandlingen af forslaget. Vi må gøre, som de andre lande vedtager,« >siger han.

I et svar til Folketingets Integrationsudvalg skriver integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at regeringen »ikke kan støtte den af Kommissionen foreslåede suspensionsmekanisme«.
Blandt andet fordi ordningen vil kunne »fremme asyl-shopping«. Også Dansk Folkeparti er imod ændringen:

»Det vil undergrave hele ideen med konventionen. Det er et af de helt grundlæggende principper, der bliver sat ud af kraft,« siger integrationsordfører Peter Skaarup.

Han mener, at Danmark skal tage sin tilknytning til Dublin-forordningen op til overvejelse, hvis forslaget bliver vedtaget:

»Vi gik jo med i aftalen under nogle andre forudsætninger. Så det kan få den konsekvens, at vi må melde os ud,« siger han.

Det vil imidlertid være en dårlig løsning, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen:

»Hvis man er bange for, at der kommer mange asylansøgere, så er det dummeste man kan gøre at melde sig ud af Dublin-aftalen. Så vil man for alvor give afviste asylansøgere fra andre lande mulighed for at asylshoppe,« siger han.

DF's integrationsordfører påpeger, at argumenterne for at have åbne grænser i EU smuldrer, hvis forslaget bliver vedtaget:

»Tilhængerne af åbne grænser har altid argumenteret med, at man kan sende dem, der shopper rundt, tilbage til det land, hvor de først kom ind. Hvis det falder væk, så falder et af de væsentligste argumenter for den manglende grænsekontrol også,« siger Peter Skaarup.
Skulle ændringen blive vedtaget, skal Danmark under ingen omstændigheder begynde at behandle asylansøgernes sager, fastslår Skaarup:

»Vi bliver nødt til at fastholde princippet om, at det land, man er kommet til først, skal behandle ens sag. Ellers vil det give yderligere incitament til, at asylansøgerne shopper rundt mellem de forskellige lande. Det vil vi ikke være med til,« siger han.

Men ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen vil det se skidt ud, hvis Danmark blot lurepasser og lader asylansøgerene vente i centre i månedsvis for så at sende dem tilbage til de lande, der er hårdest ramt:

»I forvejen har Danmark svært ved at forklare de andre EU-lande nødvendigheden af vores forbehold på udlændingeområdet. Det er let at forstå, hvorfor vi har brug for en særlig sommerhusregel, men i forhold til flygt-ninge og indvandrerforbeholdet ser især de nye EU-lande skævt til os,« påpeger han. De radikales integrationsordfører, Morten Østergaard, peger på, at Malta på en sommer modtog, hvad der i danske forhold ville svare til, at 15.000 bådflygtninge ankom til Vestkysten på et enkelt år.

»Hvis vi stod i samme situation, ville vi håbe på hjælp fra andre lande. Der er ingen vej uden om at samarbejde omkring EU's asylpolitik. Man kan ikke bare lade Malta og disse andre lande i stikken,« siger han.

Ifølge Morten Østergaard bør Danmark behandle sagerne for de flygtninge, vi ikke umiddelbart kan sende hjem, i fald forslaget vedtages.

»Og derudover bør vi hjælpe nogle af de, der har fået flygtningestatus i eksempelvis Malta og tilbyde at genbosætte dem i Danmark eller et andet EU-land,« siger han.

Forslaget, der er fremsat af EU-kommissionen, er blevet positivt modtaget i Parlamentet, men mangler endnu at blive godkendt af EU-land-enes integrationsministre, som mødes den 30. november. Og det er en afgørende beslutning, Ministerrådet der skal træffe:

»Dette forslag bliver en test på solidaritet i EU - har man vilje til at lave en fælles politik?« opsumerer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Kilde / Information

Kommentar :

In your Face, Skaarup !

Hvad kan man sige ! Knapt 4000 flygtninge på 10 år og det er i forvejen for meget for intolerancens mester, Peter Skaarup. Nu ser det ud som om EU-samarbejdet kan sikre flere flygtninge et sikkert sted at opholde sig, og det kan vi, der ønsker et solidarisk og venligt Danmark, så glæde os over.

Alt taler imod Dansk Folkeparti's had og racisme-retorik, og for et Danmark der står for tolerance og venlighed, selvom vejen er lang, og brolagt med racist-dømte, psykopater fra DF.

- Rune Engelbreth's "Hate-speech" arkiv...

Link til Rune Engelbreth's arkiv om "Hate-speech"


http://www.humanisme.dk/hate-speech/index.php


Rune's arkiv er interessant læsning og giver en glimrende gennemgang af hvor langt medlemmer af Dansk Folkeparti, har strukket anstændigheden og måden vi omtaler mindretal og udsatte grupper i Danmark, og verden.


Her følger et uddrag af hjerneblødninger fra Mogens Camre !


MOGENS CAMRE (f. 1936)

Dansk Folkeparti, tidl. medlem af EU-parlamentet (1999-2009), folketingskandidat for Dansk Folkeparti i 2007; tidl. MF for Socialdemokratiet (1968-1987)

»Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium. Alle de EU-lande, der ligesom Danmark kritikløst har ladet store grupper af mennesker fra den muslimske verden indvandre, har præcis de samme problemer. (...) Bandekrigens årsag er, at befolkningseksplosionen i de muslimske lande har skabt en udvandringsbølge af mennesker, som ikke kan finde arbejde, funktioner, muligheder i deres egne lande. De strømmer til et udviklet Europa, som ikke har brug for dem, og de kommer med forskruede holdninger til livet og verden – og de er i gang med at ødelægge Europa på samme måde, som de og deres kultur har ødelagt de lande, de kommer fra.« (Nordjyske.dk, 10.3.2009).

»Islam kan ikke integreres. Islam vil dominiere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa.« (DF's landsmøde; Berlingske Tidende, 22.9.2008).

Apropos Mogens Camres gentagne udtalelser om at Islam og muslimer ikke hører til i Europa og Danmark: Camres Endlösung Light.


»Ja, naturligvis, vi skal bare give muslimerne Nørrebro, Centrum, Vesterbro, dele af Århus og Odense. Danskerfrit område er vel et rimeligt krav fra vore besættere. I dag Kosovo, i morgen Danmark. Få synes at spørge, hvorfor alle disse fremmede egentlig er i Danmark. Den altovervejende del af dem ønsker ikke vore værdier eller vor levevis - de ønsker at overtage vort land. De er her, fordi ekspansion ind i og undertvingelse af Vesten er på islams dagsorden, og vi oplever nu fortroppen.« (Jyllands-Posten, 16.2.2008).

Mogens Camre stillede op til folketingsvalget for Dansk Folkeparti i 2007, men undlod bevidst at meddele partiledelsen og vælgerne, at han slet ikke agtede at forlade Europaparlamentet til fordel for Folketinget, hvis han blev valgt. Det accepterede Pia Kjærsgaard ikke og bedyrede, at han aldrig ville blive opstille for Dansk Folkeparti igen. Læs: Kjærsgaards boomerang betød Camres exit.


»Naser Khader er en araber med tæppehandlerlogik, der sammen med en flok amatører ønsker at lukke op for asylstrømmen.« (Camres hjemmeside, citeret efter ekstrabladet.dk, 14.11.2007).

»Danmark har et sammenrend af såkaldt fine folk med en araber i spidsen sat sig for at forhindre Dansk Folkepartis indflydelse og lukke op for asylstrømmen. Deltagerne er amatører, og lederen fusker angiveligt med skatten, anvender sort arbejde og har svært ved at forstå sit eget program. Tænk at store ord og sædvanlig arabisk tæppehandlerlogik en tid kunne få så mange lokket på den galej, skriver han i brevet.« (Camres hjemmeside, citeret efter ekstrabladet.dk, 14.11.2007).

»Hvad er det for en styrke, muslimerne bidrager med? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfrekvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj kriminalitet. (...) Vi er ikke interesserede i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.« (Jyllands-Posten, 3.10.2007).

»Indtil videre er det som bekendt danske børn, der er blevet tvunget til at spise halalmad, fordi muslimerne har travlt med at tvinge deres skøre forestillinger ind i Danmark. Vi vil gerne lovgive, så alle danskere får sundere mad, ikke mindst muslimerne, som hyppigere end danskerne er fejlernærede. Vi vil ærligt talt også gerne have jer til at opgive ramadanens absurde spiseregler. De er sundhedsskadelige, og det er os, der betaler regningen.« (Jyllands-Posten, 3.10.2007).

»Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament. Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre.« (Nyhedsavisen, 20.4.2007).

NOTE: Ovenstående er Mogens Camres kommentar til Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, der i april 2007 bedyrede, at hun fortsat vil bære hovedtørklæde, hvis hun bliver valgt til Folketinget. Læs: Asmaa Abdol-Hamid og tørklædet - igen.

- Rune Engelbreth om Thulesen Dahls våde Statsministerdrømme...

Statsminister Thulesen-Dahl parat til dansk apartheid


Skrevet af Rune Engelbreth Larsen 26. jul 18:44

I et ukritisk lefle-interview med Ritzau som afsender har Vejle Amts Folkeblad for nylig serveret Kristian Thulesen-Dahls statsministerdrømme uden skyggen af journalistiske kanter og modhager, så man skulle tro, at det var bestilt og betalt af Dansk Folkepartis partikasse.

Thulesen-Dahl præsenteres her som “en skarp værdikæmper”, “DF’s magtfulde gruppeformand” og “talknuseren”, der sikrer “gedigne DF-fingeraftryk på finansloven”, og efter denne indledende kritikløse karakteristik af en mand, der i 2008 kom til at indrømme, at “på lange stræk er vi antimuslimer”, refereres den kommende statsministers utilslørede parathed til ensretning, assimilation og apartheid:

Hvis 39-årige Kristian Thulesen Dahl selv kunne bestemme, ville Danmark stille betydeligt flere krav til indvandrere her i landet. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner.

Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest.

Der er samtidig en grænse for, hvor mange muslimer, der er plads til, hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, mener DF-gruppeformanden.
Ifølge officielle opgørelser bor der cirka 210.000 muslimer i Danmark. Og det er nok, hvis man spørger Kristian Thulesen Dahl. (…)

Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark. Følger familierne ikke kravene, skal samfundet kunne tilbageholde økonomiske ydelser. Han mener, at myndighederne i alt for høj grad er berøringsangste over for at tage et “opgør med kulturen”.

Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.
Vejle Amts Folkeblad, 22.7.2009

Efter denne fortræffelige opvisning i ensrettende sindelagskontrol, diskrimination og propaganda tilføjer Thulesen Dahl dog, at han ikke ligefrem vil diktere, hvad folk skal spise: “Der er nogle, der er vegetarer. Det er jeg ikke. Men jeg har fuld respekt for det. Jeg har også fuld respekt for dem, der siger, at der er noget bestemt, de ikke vil spise. Jeg spiser ikke abehjerne, hvis jeg kan undgå det …”

Endelig falder dette afsluttende guldkorn: “Det, der sker lige nu, er, at mange af de danskere, som betaler en høj skat for at finansiere gildet, har fornemmelsen af, at pengene mere eller mindre bliver spildt på nogle folk, der er kommet hertil, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund.”

Det er selvfølgelig demagogi af værste skuffe - sandheden er for det første den, at indvandrere i dag kommer i arbejde i et rekordtempo, der overstiger selv de mest optimistiske forventninger for blot få år siden, og for det andet, at hvis der er et parallel-samfund, der ikke vil betale “gildet”, og som ikke er på omgangshøjde med ‘danske værdier’, er sandsynligheden for at finde betydelige dele af Dansk Folkepartis egen vælgerskare overordentlig stor netop dér.

Hvis nogen skulle have glemt det - og det har jo i hvert fald visse DF-mikrofonholdere hos Ritzau og på Vejle Amts Folkeblad - fremgik det af en nylig undersøgelse fra analyseinstituttet Capacent, at hele 41 (enogfyrre) procent af Dansk Folkepartis vælgerkorps f.eks. finder sort arbejde helt acceptabelt, hvilket kun er tilfældet for 13 procent blandt muslimerne i Danmark (jf. Politiken, 17.5.2009).

Det kunne vel have været et vedkommende og oplagt tal at konfrontere ’statsminister’ Thulesen Dahl med, hvis interviewet blev foretaget af en journalist med et minimum af magtkritisk ballast?
Og ikke alene finder store dele af partiets eget vælgerkorps det altså helt fint at unddrage sig at betale til samfundsgildet, men på andre spørgsmål viser det sig også, at DF’erne sågar er umådeligt ringe integreret: 42 (toogfyrre) procent af Dansk Folkepartis vælgere synes, at det er OK at bruge “revselsesret (lussing/endefuld) i opdragelsen” (det er der ellers kun 13 procent i den danske befolkning som helhed, der accepterer, og kun 7 procent blandt Danmarks muslimer), og 23 (treogtyve) procent af DF’erne ønsker dødsstraffen genindført, hvilket kun 15 procents af landets muslimer er enige i.

Lad mig derfor som respons på lanceringen af Thulesen Dahls statsminister-vision blot afslutningsvist gentage, hvad jeg tidligere har påpeget:

Konsulenter fra Capacent analyserer tallene og konkluderer bl.a.: “Målingen tegner altså et billede af Dansk Folkepartis vælgere, der på flere vigtige værdipolitiske områder er mere markante og adskiler sig mere fra den øvrige befolkning end de danske muslimer.” (Politiken, 17.5.2009).

Udtrykt med ord, som Dansk Folkeparti selv ville have anvendt, hvis tallene havde været de omvendte for deres egne vælgeres og muslimernes vedkommende, må man altså konstatere, at vi i Dansk Folkeparti finder et patriarkalsk, autoritært og middelalderligt parallelsamfund - så det uundgåelige spørgsmål er vel, om denne gruppe nogen sinde kan integreres i Danmark?

Mon ikke det er nødvendigt med særregler for DF’s vælgere? Eksempelvis kunne vi for at stimulere deres oprigtige integration i vores andres værdigrundlag, afskaffe dagpenge og kontanthjælp for deres vedkommende og i stedet lade arbejdsløse DF’ere modtage starthjælp?
Der er jo sikkert en del af dem, som i forvejen er en stor belastning for vores velfærdssamfund.
Man kunne også indføre en dansker-erklæring, som alle medlemmer af Dansk Folkeparti skal underskrive, og hvoraf det fremgår, at man finder det uacceptabelt at give sine børn tørre tæsk og at bedrage det offentlige for milliarder af kroner ved at udføre sort arbejde? For vi skal vel ikke finde os i, at en voldsom stor del af DF-vælgerne ikke vil bidrage til at betale for hospitaler, skoler og veje, sådan som alle vi andre gør via skatten?
Eller måske skulle vi bare erkende, at der er mørke parallelsamfund i Dansk Folkeparti, der er helt umulige at integrere, og i stedet overveje at tilbyde dem en vis økonomisk sum for at forlade vores land, hvis værdier så mange af dem åbenbart ikke bryder sig om?



Læs også :

Rune Engelbreth Larsen: Kan DF’s mørke parallelsamfund integreres? Politiken.dk, 17.5.2009

- Thulesen Dahl : Der skal ikke flere muslimer til Danmark

22.07.2009

Der gemmer sig en skarp værdikæmper i Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl

Han er mest kendt som DF's magtfulde gruppeformand og talknuseren, der de seneste år har sikret gedigne DF-fingeraftryk på finansloven. Udadtil har han overladt partiets udlændingepolitik til andre kræfter. Men tag ikke fejl. Hvis 39-årige Kristian Thulesen Dahl selv kunne bestemme, ville Danmark stille betydeligt flere krav til indvandrere her i landet. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner.

Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest.

Der er samtidig en grænse for, hvor mange muslimer, der er plads til, hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, mener DF-gruppeformanden.

Ifølge officielle opgørelser bor der cirka 210.000 muslimer i Danmark. Og det er nok, hvis man spørger Kristian Thulesen Dahl.

- Nu er det svært at regulere sådan noget. En dansker, der vil konvertere til islam, har selvfølgelig lov til det. Med mig som statsminister har man religionsfrihed. Derfor kan vi ikke regulere på tallet. Men som holdning synes jeg ikke, at der er plads til flere med muslimsk baggrund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Derfor skal den omstridte 24-års regel også ændres til en 28-års regel, hvis han var statsminister. Stod det alene til Kristian Thulesen Dahl ville man samtidig gøre reglen landespecifik, så den primært var rettet mod familiesammenføringer af unge mennesker fra Mellemøsten. Dermed ville en dansk mand, der f.eks. blev gift med en brasiliansk kvinde få nemmere ved at blive familiesammenført.

Med Thulesen Dahl som statsminister har de danske myndigheder også mulighed for i højere grad at vælge, hvilke flygtninge man vil have til landet. Han ønsker, at Danmark i højere grad kan sige nej til flygtninge fra muslimske lande i Mellemøsten.

- Jeg vil tale for, at landene skal tage kvoteflygtninge, der i så høj grad som muligt kommer fra den kulturkreds af lande, som vi selv tilhører. Men så ville jeg også være tilbøjelig til at tage en større andel af kvoteflygtningene, siger han.Dermed vil flygtninge og indvandrere have nemmere ved at tilpasse sig den danske kultur, mener Thulesen Dahl.

- Der er alt for få indvandrere, der har en søgende trang til at blive en del af det danske samfund på godt og ondt. I Midtjylland siger vi sommetider spøgefyldt, at vi har en indenrigsflyver fra Billund Lufthavn til Tyrkiet. Det går bare ikke. Så er det, vi får konflikter og konfrontationer mellem to kulturer og to religioner, siger han.

Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark. Følger familierne ikke kravene, skal samfundet kunne tilbageholde økonomiske ydelser. Han mener, at myndighederne i alt for høj grad er berøringsangste over for at tage et "opgør med kulturen".

Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.

Han ser heller ikke noget problem i at lovgive om brugen af muslimske tørklæder.-

Hvis jeg sidder som statsminister, så ville jeg begynde med, at vi ikke vil have tørklæder i folkeskolen. Alle de steder, hvor der optræder autoriteter: hos politiet, anklagemyndigheden, domstolene, sygehusene og så videre. Dér ville jeg sige, at det er oplagt at begynde og sørge for, at tørklædet ikke er de steder, siger han.

Ville du helt forbyde muslimske tørklæder i Danmark?

- Ja, hvis jeg fuldstændig frit kunne bestemme, så ville jeg gøre det, siger Thulesen Dahl og tilføjer, at han dog ikke ville lovgive om beklædning i folks private hjem.

Mens Thulesen Dahl vil lovgive om brugen af religiøs hovedbeklædning, ønsker han ikke at diktere, hvad folk skal spise. Han bliver glad, når herboende muslimer ikke tager sin tro mere alvorligt, end at de snupper et pølsehorn med svinekød under den lokale byfest i hans hjemby, Thyregod, men han vil ikke kræve det.

– Jeg vil ikke bestemme, hvad andre skal spise. Der er nogle, der er vegetarer. Det er jeg ikke. Men jeg har fuld respekt for det. Jeg har også fuld respekt for dem, der siger, at der er noget bestemt, de ikke vil spise. Jeg spiser ikke abehjerne, hvis jeg kan undgå det..

Når man gerne vil stille særlige krav til enkelte befolkningsgrupper, der kommer til Danmark, undergraver man så ikke netop den fællesskabsfølelse, der ligger i, at vi alle sammen har de samme rettigheder?

- Nej, tværtimod. Det, der sker lige nu, er, at mange af de danskere, som betaler en høj skat for at finansiere gildet, har fornemmelsen af, at pengene mere eller mindre bliver spildt på nogle folk, der er kommet hertil, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har haft stor indflydelse på alle ændringer af den danske udlændingelov siden 2001 og udgør det parlamentariske grundlag for regeringens udlændingepolitik.

/ritzau/




Kommentar :

Det er befriende at kende sin fjende og ikke mindst hans tanker og ønsker. Thulesen Dahl åbner her for Dansk Folkeparti's visioner for en racerent Danmark. Visioner der vækker tydelige mindelser om åbent had og statsstyret bekæmpelse af udsatte mindretal, særligt jøderne i Nazi-Tyskland.
Og netop tanken om de lidelser jøderne blev udsat for i 30'ernes Tyskland, fremstår i dag i et skarpt lys, da Dansk Folkeparti nu har allieret sig med Det jødiske Trossamfund i Danmark, i en fælles kamp mod muslimer.

Dansk Folkeparti støtter Israel's kamp for uddrivelse af muslimer og palæstinenserne i de, af Israel, besatte områder på Vestbredden og til gengæld støtter Jøderne så DF's kamp mod, og undertrykkelse af, muslimer i Danmark ! Uhyggeligt at et folkefærd som har været udsat for så store historiske lidelser, i dag selv står bag, og støtter de samme lidelser påført et andet folkefærd. Jøderne burde om nogen, have forståelse for andre udsatte mindretal.

Spørgsmålet er nu om det ikke er på tide at tage bladet fra munden... Tale åbent mod racisterne og bekæmpe dem og deres undertrykkelse, og åbenlyse hån mod muslimer ?

- Godt gået, indvandrere

Godt gået, indvandrere

24. Juli 2009

Skrevet af: Lars Weiss, BR- og folketingskandidat (S), København

I indeværende skoleår har 38 pct. af familierne på Nørrebro valgt den ellers så forkætrede lokale folkeskole mod 34 pct. for fire år siden, mens søgningen til privatskolerne i samme periode er faldet fra 42 til 36 pct. ArkivFoto: Sonja Iskov/scanpix

Mens kriminelle indvandrer- og rockerbander dagligt bærer véd til Dansk Folkepartis fremmedbål, bidrager den helt dominerende del af indvandrermiljøet i stigende grad positivt til det danske samfund.

Siden årtusindskiftet er antallet af indvandrere i job steget med 10 procentpoint, viser en netop offentliggjort analyse fra landets mest magtfulde arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri (DI).

»Andelen af indvandrere i job nærmer sig hastigt andelen af danskere i beskæftigelse,« siger DI's integrationskonsulent Pernille Kiær, som står bag analysen sammen med DI-økonomen Jens Erik Zebis.

Hun noterer, at uden indvandrerne ville Danmark have oplevet en »markant grænse for økonomisk vækst og velstand« i det nye årtusind. Siden midten af 1980'erne er 150.000 indvandrere kommet ind på arbejdsmarkedet. I samme periode har 65.000 danskere forladt det.

Flygtninge og indvandrere er generelt ikke 'socialturister' og 'bekvemmelighedsflygtninge', som Dansk Folkepartis velkomstord har lydt. De har trodset de forhindringer, som den yderste politiske, kristne og muslimske højrefløj i uskøn forening har stillet op for dem og gennemført en social mobilitet, som er uden sidestykke herhjemme.

Det skyldes bl.a. højkonjunkturerne, men også en uddannelses-iver, som ifølge tal fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration bringer andengenerationsindvandrernes uddannelsesniveau tæt på niveauet for jævnaldrende 'etniske danskere':

Mens 41 pct. af de mandlige og 49 pct. af de kvindelige efterkommere i 1995/96 var i gang med en ungdomsuddannelse, var tallene i 2006/2007 vokset til henholdsvis 54 og 57 pct.

De tilsvarende tal var i 2006/2007 henholdsvis 59 pct. for jævnaldrende mandlige og 60 pct. for jævnaldrende kvindelige med dansk baggrund.

Dermed brydes også kulturelle barrierer ned, udpræget på Nørrebro i København, som den hjemlige reaktion - både til højre og venstre - har skamredet i sin propaganda:

Sjællandsgades Skole, som nu er sluttet sammen med en anden såkaldt 'skodskole', Stevnsgades Skole, under navnet Guldberg Skole, blev i 2001 kun frekventeret af 11 pct. af de lokale familier med børn i 0.-2. klasse.

I dag er tilstrømningen af børn med både dansk og udenlandks baggrund så stor, at ventelisten foreløbig er på 30 børn til de fire børnehaveklasser med hver 27-28 børn, som starter her i det nye skoleår.

I indeværende skoleår har 38 pct. af familierne på Nørrebro valgt den ellers så forkætrede lokale folkeskole mod 34 pct. for fire år siden, mens søgningen til privatskolerne - eller hvad man skal kalde skoler med 85 pct. af udgifterne betalt af staten - i samme periode er faldet fra 42 til 36 pct.

Langt igen, ja bestemt. Men som den lille fugl hos B.S. Ingemann nynner glad: Giv tid, giv tid …

Kilde / Information

Kommentar :

Man bør nok bare smile og glæde sig.

Tallene tyder på at den evindelige modstand fra Dansk Folkeparti, preller af. Modet til, og troen på integration, består og lever... og DF taber !