- Rune Engelbreth om Thulesen Dahls våde Statsministerdrømme...

Statsminister Thulesen-Dahl parat til dansk apartheid


Skrevet af Rune Engelbreth Larsen 26. jul 18:44

I et ukritisk lefle-interview med Ritzau som afsender har Vejle Amts Folkeblad for nylig serveret Kristian Thulesen-Dahls statsministerdrømme uden skyggen af journalistiske kanter og modhager, så man skulle tro, at det var bestilt og betalt af Dansk Folkepartis partikasse.

Thulesen-Dahl præsenteres her som “en skarp værdikæmper”, “DF’s magtfulde gruppeformand” og “talknuseren”, der sikrer “gedigne DF-fingeraftryk på finansloven”, og efter denne indledende kritikløse karakteristik af en mand, der i 2008 kom til at indrømme, at “på lange stræk er vi antimuslimer”, refereres den kommende statsministers utilslørede parathed til ensretning, assimilation og apartheid:

Hvis 39-årige Kristian Thulesen Dahl selv kunne bestemme, ville Danmark stille betydeligt flere krav til indvandrere her i landet. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner.

Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest.

Der er samtidig en grænse for, hvor mange muslimer, der er plads til, hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, mener DF-gruppeformanden.
Ifølge officielle opgørelser bor der cirka 210.000 muslimer i Danmark. Og det er nok, hvis man spørger Kristian Thulesen Dahl. (…)

Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark. Følger familierne ikke kravene, skal samfundet kunne tilbageholde økonomiske ydelser. Han mener, at myndighederne i alt for høj grad er berøringsangste over for at tage et “opgør med kulturen”.

Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.
Vejle Amts Folkeblad, 22.7.2009

Efter denne fortræffelige opvisning i ensrettende sindelagskontrol, diskrimination og propaganda tilføjer Thulesen Dahl dog, at han ikke ligefrem vil diktere, hvad folk skal spise: “Der er nogle, der er vegetarer. Det er jeg ikke. Men jeg har fuld respekt for det. Jeg har også fuld respekt for dem, der siger, at der er noget bestemt, de ikke vil spise. Jeg spiser ikke abehjerne, hvis jeg kan undgå det …”

Endelig falder dette afsluttende guldkorn: “Det, der sker lige nu, er, at mange af de danskere, som betaler en høj skat for at finansiere gildet, har fornemmelsen af, at pengene mere eller mindre bliver spildt på nogle folk, der er kommet hertil, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund.”

Det er selvfølgelig demagogi af værste skuffe - sandheden er for det første den, at indvandrere i dag kommer i arbejde i et rekordtempo, der overstiger selv de mest optimistiske forventninger for blot få år siden, og for det andet, at hvis der er et parallel-samfund, der ikke vil betale “gildet”, og som ikke er på omgangshøjde med ‘danske værdier’, er sandsynligheden for at finde betydelige dele af Dansk Folkepartis egen vælgerskare overordentlig stor netop dér.

Hvis nogen skulle have glemt det - og det har jo i hvert fald visse DF-mikrofonholdere hos Ritzau og på Vejle Amts Folkeblad - fremgik det af en nylig undersøgelse fra analyseinstituttet Capacent, at hele 41 (enogfyrre) procent af Dansk Folkepartis vælgerkorps f.eks. finder sort arbejde helt acceptabelt, hvilket kun er tilfældet for 13 procent blandt muslimerne i Danmark (jf. Politiken, 17.5.2009).

Det kunne vel have været et vedkommende og oplagt tal at konfrontere ’statsminister’ Thulesen Dahl med, hvis interviewet blev foretaget af en journalist med et minimum af magtkritisk ballast?
Og ikke alene finder store dele af partiets eget vælgerkorps det altså helt fint at unddrage sig at betale til samfundsgildet, men på andre spørgsmål viser det sig også, at DF’erne sågar er umådeligt ringe integreret: 42 (toogfyrre) procent af Dansk Folkepartis vælgere synes, at det er OK at bruge “revselsesret (lussing/endefuld) i opdragelsen” (det er der ellers kun 13 procent i den danske befolkning som helhed, der accepterer, og kun 7 procent blandt Danmarks muslimer), og 23 (treogtyve) procent af DF’erne ønsker dødsstraffen genindført, hvilket kun 15 procents af landets muslimer er enige i.

Lad mig derfor som respons på lanceringen af Thulesen Dahls statsminister-vision blot afslutningsvist gentage, hvad jeg tidligere har påpeget:

Konsulenter fra Capacent analyserer tallene og konkluderer bl.a.: “Målingen tegner altså et billede af Dansk Folkepartis vælgere, der på flere vigtige værdipolitiske områder er mere markante og adskiler sig mere fra den øvrige befolkning end de danske muslimer.” (Politiken, 17.5.2009).

Udtrykt med ord, som Dansk Folkeparti selv ville have anvendt, hvis tallene havde været de omvendte for deres egne vælgeres og muslimernes vedkommende, må man altså konstatere, at vi i Dansk Folkeparti finder et patriarkalsk, autoritært og middelalderligt parallelsamfund - så det uundgåelige spørgsmål er vel, om denne gruppe nogen sinde kan integreres i Danmark?

Mon ikke det er nødvendigt med særregler for DF’s vælgere? Eksempelvis kunne vi for at stimulere deres oprigtige integration i vores andres værdigrundlag, afskaffe dagpenge og kontanthjælp for deres vedkommende og i stedet lade arbejdsløse DF’ere modtage starthjælp?
Der er jo sikkert en del af dem, som i forvejen er en stor belastning for vores velfærdssamfund.
Man kunne også indføre en dansker-erklæring, som alle medlemmer af Dansk Folkeparti skal underskrive, og hvoraf det fremgår, at man finder det uacceptabelt at give sine børn tørre tæsk og at bedrage det offentlige for milliarder af kroner ved at udføre sort arbejde? For vi skal vel ikke finde os i, at en voldsom stor del af DF-vælgerne ikke vil bidrage til at betale for hospitaler, skoler og veje, sådan som alle vi andre gør via skatten?
Eller måske skulle vi bare erkende, at der er mørke parallelsamfund i Dansk Folkeparti, der er helt umulige at integrere, og i stedet overveje at tilbyde dem en vis økonomisk sum for at forlade vores land, hvis værdier så mange af dem åbenbart ikke bryder sig om?



Læs også :

Rune Engelbreth Larsen: Kan DF’s mørke parallelsamfund integreres? Politiken.dk, 17.5.2009