Godt gået, indvandrere
Mens kriminelle indvandrer- og rockerbander dagligt bærer véd til Dansk Folkepartis fremmedbål, bidrager den helt dominerende del af indvandrermiljøet i stigende grad positivt til det danske samfund.
Siden årtusindskiftet er antallet af indvandrere i job steget med 10 procentpoint, viser en netop offentliggjort analyse fra landets mest magtfulde arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri (DI).
»Andelen af indvandrere i job nærmer sig hastigt andelen af danskere i beskæftigelse,« siger DI's integrationskonsulent Pernille Kiær, som står bag analysen sammen med DI-økonomen Jens Erik Zebis.
Hun noterer, at uden indvandrerne ville Danmark have oplevet en »markant grænse for økonomisk vækst og velstand« i det nye årtusind. Siden midten af 1980'erne er 150.000 indvandrere kommet ind på arbejdsmarkedet. I samme periode har 65.000 danskere forladt det.
Flygtninge og indvandrere er generelt ikke 'socialturister' og 'bekvemmelighedsflygtninge', som Dansk Folkepartis velkomstord har lydt. De har trodset de forhindringer, som den yderste politiske, kristne og muslimske højrefløj i uskøn forening har stillet op for dem og gennemført en social mobilitet, som er uden sidestykke herhjemme.
Det skyldes bl.a. højkonjunkturerne, men også en uddannelses-iver, som ifølge tal fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration bringer andengenerationsindvandrernes uddannelsesniveau tæt på niveauet for jævnaldrende 'etniske danskere':
Mens 41 pct. af de mandlige og 49 pct. af de kvindelige efterkommere i 1995/96 var i gang med en ungdomsuddannelse, var tallene i 2006/2007 vokset til henholdsvis 54 og 57 pct.
De tilsvarende tal var i 2006/2007 henholdsvis 59 pct. for jævnaldrende mandlige og 60 pct. for jævnaldrende kvindelige med dansk baggrund.
Dermed brydes også kulturelle barrierer ned, udpræget på Nørrebro i København, som den hjemlige reaktion - både til højre og venstre - har skamredet i sin propaganda:
Sjællandsgades Skole, som nu er sluttet sammen med en anden såkaldt 'skodskole', Stevnsgades Skole, under navnet Guldberg Skole, blev i 2001 kun frekventeret af 11 pct. af de lokale familier med børn i 0.-2. klasse.
I dag er tilstrømningen af børn med både dansk og udenlandks baggrund så stor, at ventelisten foreløbig er på 30 børn til de fire børnehaveklasser med hver 27-28 børn, som starter her i det nye skoleår.
I indeværende skoleår har 38 pct. af familierne på Nørrebro valgt den ellers så forkætrede lokale folkeskole mod 34 pct. for fire år siden, mens søgningen til privatskolerne - eller hvad man skal kalde skoler med 85 pct. af udgifterne betalt af staten - i samme periode er faldet fra 42 til 36 pct.
Langt igen, ja bestemt. Men som den lille fugl hos B.S. Ingemann nynner glad: Giv tid, giv tid …
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar