onsdag den 22. juli 2009

- Dansk folkeparti vil i kirke... uanset prisen !



DF: Ryd Brorsons Kirke
22. juli 2009. kl. 12:15

ASYL: DF vil have de afviste irakiske asylansøgere ud af Brorsons Kirke og har sendt et brev til integrationsministeren. V er enig. R imod.


"Nu har de siddet lang tid nok i Brorsons Kirke. Det er ikke det, folkekirken skal bruges til, og derfor synes jeg, at man bør rydde kirken nu".

Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen over for TV2 Nyhederne. Dansk Folkeparti har sendt et brev til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, hvor de kræver at irakerne bliver smidt ud. Nu!

Men hos irakerne i kirken håber man stadig på opbakning fra regeringspartierne:

"Der er nogle i Dansk Folkeparti, der er imod indvandrere og flygtninge i Danmark, men vi håber at De Konservative og Venstre vil respektere os irakere som mennesker, og de skal respektere kirken som et helligt rum," siger talsmand Hazhar Jaaf til TV2 Nyhederne.

Men irakerne skal nok ikke regne med den store opbakning fra regeringen. For også hos Venstre mener man, at tiden er ved at være inde til, at der skal ske noget i den fastlåste situation.

"Jeg er enig i, at det er en uholdbar situation. Der må ganske snart ske noget, for de har siddet der i flere måneder. Denne her situation løser ikke sig selv. De går jo ikke ud af den kirke uden at de bliver bedt om det", siger Venstres Eyvind Vesselbo til TV2 Nyhederne.

En ting kan Jaaf og de øvrige irakere i Brorsons Kirke imidlertid være sikre på. Og det er opbakning fra de radikales Morten Østergaard:

"Jeg er sikker på, at Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti godt kunne ønske sig at se de her mennesker ført ud af Brorsons Kirke i håndjern og lænker. Jeg synes, at det ville være en utrolig kedelige afslutning på det forløb."


Uddrag / Altinget





Kommentar :

Ugens udmeldinger fra Martin Henriksen ( DF ) kan ikke undre nogen. I hans primitive fantasi. ville det være glædeligt hvis politiet stormede kirken og med magt, fængsler hver enkelt Asyl-søger. Det vil glæde ham og resten af tåberne, i Dansk Folkeparti.


Forhåbentligt respekterer politiet, kirken, og afventer en afklaring af de enkelte asylsøgeres sager ! En fængsling uden afklaring, vil være en katastrofe for det danske demokrati og den danske rets-sikkerhed.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar