tirsdag den 21. juli 2009

Frank Jensen siger nej til tørklæder !



Hvis socialdemokraten Frank Jensen bliver overborgmester i København, vil han kæmpe mod et tørklædeforbud for kommunalt ansatte.

I de seneste dages debat om tørklæder i Hjemmeværnet foreslog Dansk Folkeparti i går et total forbud mod at offentligt ansatte bærer muslimsk hovedtørklæde.

Forslaget er ifølge den socialdemokratiske overborgmesterkandidat »fanatisk« og »helt ude af trit med virkeligheden i København«.


»Dansk Folkepartis tørklædeforbud kommer aldrig til at gælde i Københavns Kommune, hvis jeg bliver overborgmester. Jeg vil ganske enkelt ikke stå model til sådan en fanatisk og virkelighedsfjern politik, som Pia Kjærsgaard har indledt sommeren med«, siger Frank Jensen.

»I København er vi vant til at omgås folk med mange forskellige hovedbeklædningstyper i hverdagen. Og ved du hvad: det kan vi sagtens finde ud af. Derfor tror jeg også, at mange
københavnere synes, at Dansk Folkeparti er helt ude af trit med virkeligheden med dette fanatiske forslag«.

Den tidligere justitsminister mener desuden, at DFs ide om, at der skal være tørklædeforbud i bestemte jobfunktioner strider mod Grundloven:

»Et tørklædeforbud er ikke bare usympatisk – det er også ulovligt. Vi kan ikke have, at nogle folk ikke kan få bestemte job på grund af deres religion«, siger den tidligere justitsminister.

Uddrag / Politiken


Kommentar :

Dansk Folkeparti's ensidige hetz og racisme, mod muslimer fortsætter ! Først et enkelt tørklæde i Hjemmeværnet og nu krav om forbud mod tørklæder i det kommunale system.

Det interessante er at befolkningen i hverdagen, finder ud af tingene. Løser praktiske problemer, også om tørklæder. Først når politikerne, og særligt racisterne i DF, blander sig, opstår problemerne.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar